Nyere tyske undersøgelser opgør antallet af dyrearter knyttet til bøgeskove i Europa til mere end 6800, hvoraf mindst 5200 arter er insekter.
De store dyr Mange af bøgeskovens større dyr findes også i flere andre skovtyper og er nærmere omtalt i kapitlet Skovens hvirveldyr (inkl. efterfølgende afsnit). Ikke overraskende er dyrelivet rigere i skov med gamle træer, end hvor der kun er unge. En undersøgelse fra begyndelsen af 1960'erne af fuglelivet i bøgeskov har således vist, at der i en gammel, delvist urørt skov fandtes over 700 par hulrugende fugle pr. km2, mens der i en 140-årig bevoksning kun fandtes 282 par pr. km2. Antallet var helt nede på 50 par i en helt ung bevoksning.
Den ældre bøgeskovs høje, store træer er hyppigt bolig for større fugle, der ikke nødvendigvis søger føde i skoven. Det er f.eks. ravn og rovfugle som musvåge, hvepsevåge, rød glente og duehøg samt kolonier af bl.a. råge. Sortspætten bygger i stor udstrækning sit store redekammer i døde eller levende bøge.
Oldenår kan for en tid tiltrække store flokke af ringduer og finker, navnlig kvækerfinker. I det store oldenår i 1976 var der således flokke på flere millioner nordiske kvækerfinker som åd løs i de danske bøgeskove.
Smådyrene Bøgeskovens smådyrliv er først og fremmest knyttet til selve træerne og til jordbunden, mens det kortvarige urtelag af forårsplanter er forholdsvis artsfattigt. Der kan dog, som beskrevet i kapitlet Skovens småorganismer og deres samspil, være en livlig trafik i laget af arter, der vandrer mellem jordbunden og træerne. Her skal blot nævnes nogle få eksempler på smådyr fra bøgeskoven (figur 14-15).
Bøgen har færre planteædende insektarter direkte knyttet til sig end f.eks. egen har; ifølge engelske undersøgelser omkring 100 mod egens over 400. Men dertil kommer en lang række arter der lever i og af dødt bøgeved og af at nedbryde andre plantedele. Nogle få karakteristiske arter omtales nærmere her, mens andre er omtalt i kapitlerne Skovens småorganismer og deres samspil, Nedbrydning og Særlige levesteder i skoven.
Allerede kort tid efter løvspring kan man finde de fine lysegrønne bøgeblade ganske gennemsat af små huller. De skyldes den lille sorte bøgeloppe (Rhynchaenusfagi), der ligner og kan hoppe som en loppe, men er en snudebille (se figur 7-44 i Samspil i skovens lag). Bøgeloppen optræder i to voksengenerationer om året. Første generation har overvintret på skovbunden eller i barkrevner. Det er den, der gnaver huller i bladene for at få energi nok til at udvikle æg. Af æggene klækkes larver, der hurtigt borer sig ind i bladene, hvor de æder bladkødet indefra og efterhånden får dannet en temmelig stor mine nær bladspidsen. Alene dette kan gå ud over mange blade, men allerede i juni har larverne overstået puppestadiet og kan som næste generation voksne bøgelopper fortsætte måltidet. Nu begnaves især bladstilkene, så skovbunden ved særligt hårde angreb kan være oversået med grønne blade allerede ved midsommer.
Bøgeblade er ikke kun føde for bøgelopper. Også bøgebladlus (Phyllaphis fagi) tager for sig af retterne. De ses på bladenes underside som hårede totter, hvis disse da ikke er krøllet sammen på grund af bladlusenes sugen. Bøgebladlus når at sætte flere generationer i verden i løbet af en sæson, og først den generation, der skal lægge de overvintrende æg, gør det kønnet. Også galler ses på bøgeblade, f.eks. den spidse, først grønne, siden røde, bøge-spidsgalle dannet af bøgegalmyggen (Mikiola fagi, se figur 7-45 i Samspil i skovens lag). Bøgenonnen (figur 11-17 i Insekter) og den dagaktive spinder, sømplet (figur 14-16), er to eksempler på sommerfuglearter, hvis larver lever af bøgeblade. Bøgenonnen kan lejlighedsvis afløve hele bevoksninger, mens sømplet mest bemærkes, når hannerne flyver hastigt omkring i bøgeskoven i maj-juni.
Bøgetræernes stammer er værter for flere forskellige insektarter. F.eks. kan bøgeskjoldlusen (Cryptococcus fagi) danne store hvide plamager på stammerne. Det hvide er voks, som i uldagtige dannelser er udskilt af de voksne skjoldlus og yder god beskyttelse mod fjender. Selve skjoldlusen er nemlig ude af stand til at flygte – den sidder hele livet fast forankret til bøgetræet med sin sugesnabel.
Algerne på bøgestammerne er også føde for smådyr, f.eks. for den almindelige grå bænkebider (Porcellio scaber) og larver af nogle ganske små sommerfugle, grønalge-sækspinderen (Narycia duplicella). Sækspinderlarverne er omgivet af en sæk, de selv har spundet, og er i nogen udstrækning beskyttet mod fjender på denne måde.
Dødt bøgeved, stammer såvel som gamle hule træer er levested for mange arter, bl.a. flere forholdsvis store biller, hvoraf bøghjort og valsehjort er de almindeligste. Deres larver lever af mørnet, dødt ved, som de er i stand til at nedbryde takket være særlige bakterier i tarmen. De er to år om deres udvikling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.