Også dyrene skulle genindtage de områder, der under den seneste istid dækkede store dele af Europa. Efter at det moderne mennesket begyndte at brede sig ud over landet for 30.000-40.000 år siden, skete der en gradvis udryddelse af de vilde, græsædende dyr. Det gik særligt ud over dyr med maksimumvægt over 1000 kg. Den samme udvikling har fundet sted i det danske område; blot satte den ind senere, fordi landet her først blev isfrit senere.
Blandt de kæmpedyr, som forsvandt, finder vi til manges overraskelse eksotiske arter, som altså også har eksisteret på vore breddegrader – flere arter af næsehorn, skovelefant, mammut, kæmpehjort og flodhest. Mere velkendt er det, at uroksen og vildhesten, hvis gener i dag lever videre i tamdyrene, uddøde sent i vores mellemistid, og at bison, kronhjort, elg, bæver og vildsvin overlevede, selv om de i dag kun findes i sparsomt befolkede egne. Læs mere herom i bindet om geologi.
De senere tilkomne husdyr, ikke mindst tamformerne af urokse og vildhest, overtog efterhånden de vilde græsæderes funktion i dette græslandsøkosystem. Vore dages husdyrbrug, hvor dyrene afgræsser små folde i det omfang, de overhovedet kommer ud i landskabet, er naturligvis forskellig fra en naturlig helårsgræsning af mange forskellige vilde dyr (se afsnit om levevilkårene i græsland), men den har samme grundlæggende funktion. Den holder vegetationen lavtvoksende og lysåben og har således været med til at sikre, at græslandsnaturen har overlevet i et landskab uden vilde dyrs hjælp (figur 5-10). Desværre vælges græsningsdriften på naturarealer i stigende grad fra i det moderne landbrug, fordi udbyttet ikke opvejer besværet med at hegne og vande dyrene. Se også kapitlet Det åbne lands kulturhistorie: Landskabets bestanddele og de følgende afsnit.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.