Surgræsland

Der findes mange særegne og farvestrålende svampearter i græsland: rødblade, vokshatte, køllesvampe og jordtunger (kaldes også overdrevssvampe). Rødbladene, som kendes på, at lamellerne farves i rødlige nuancer af det rosa sporestøv, kommer allerede frem i juli og august efter perioder med sommerregn. Nede mellem planter og mos kan man da finde en sand mangfoldighed af spinkle, grålige svampe tonet i alle nuancer af blåt og lilla. Grøngul rødblad (Entoloma incanum) har som navnet siger smukke grøngule farver, og kommer man ved plukningen til at beskadige kødet ved basis af den spinkle stok, skifter den straks farve fra grøngul til turkis.

Fra september til november er det vokshattene og køllesvampene, som tager prisen med deres skinnende gule, orange og røde farver. Blandt de almindeligste vokshatte er snehvid vokshat (Entoloma incanum), mønje-vokshat (Hygrocybe miniata), liden vokshat (Hygrocybe insipida), kegle-vokshat (Hygrocybe conica) og den blågrønne papegøje-vokshat (Hygrocybe psittacina). Der er mange sjældne vokshatte, heriblandt rødmende vokshat (Hygrocybe ovina), knaldrød vokshat (Hygrocybe splendidissima) og skarlagen vokshat (Hygrocybe punicea).

Køllesvampene, der rækker op af jorden som fingre eller små koraller, har også farver at prale med. De almindeligste arter er gule, orange og hvide, men der findes også køllesvampe med kødfarvede eller dyblilla frugtlegemer. Jordtungerne, som tilhører sæksporesvampene, kommer sidst på sæsonen og er svære at få øje på med deres afdæmpede sorte, brune og olivengrønne farver.

Svampenes udbredelse er endnu mangelfuldt kortlagt, ikke mindst fordi de kun kan iagttages, når de danner frugtlegemer, hvilket ikke sker hvert år. Der er derfor gode muligheder for som amatør at tage ud i græslandsnaturen og gøre nye opdagelser.

Græslandssvampene er ikke kun fascinerende i kraft af deres farver og uforudsigelighed – de er også lidt af en videnskabelig gåde. Trods ihærdige forsøg er det stadig særdeles vanskeligt at dyrke disse svampe i laboratoriet. Nogle forskere har foreslået, at de lever i symbiose med planter eller mosser, men en sådan symbiose er endnu ikke dokumenteret.