Egeskove

FIGUR 15-14 (a). Dele af egekrattet i løvklitterne i Kærgård Plantage ved Oksbøl består af kronerne fra gamle, tilføgne ege, som formåede at vokse fri af flyvesandet.

.

Nutidens egeskove og -bevoksninger er især i Østdanmark overvejende regulære plantninger eller såninger fra 1700-tallet og frem. Som et seværdigt eksempel på denne skovtype kan nævnes Kongelunden på Amager. Den blev anlagt i 1818 af Jonas Collin og er siden udvidet betragteligt med nyplantet eg.

Stedvist findes dog skove og bevoksninger med selvsåede og mere naturlige egeforekomster, navnlig hvor den forstlige indsats har været lille. Det gælder især i egekrattene i Jylland og i flere gamle græsningsskove, både husdyrgræssede skove og overdrev og egentlige dyrehaver med hjorte, hvor dyrene længe har fastholdt den lysåbne tilstand.

Andre eksempler er Draved Skov, Tofte Skov ved Lille Vildmose og Langå Egeskov ved Langå, Ulvshale Skov på Møn, dele af Jægersborg Dyrehave, Skejten på Vestlolland (figur 13-17 i Skove med andre driftsformer) og den lille egesumpskov i Olstrup Skov på Stevns.

Naturskov af vinter-eg med bøg og kristtorn findes bl.a. på Djursland.

Egekrat

FIGUR 15-14 (b). Et tværsnit gennem en af klitterne med en af de omkring 300-årige ege.

.

Som vist på figur 17-10 findes der over 400 egekrat i Jylland. I flere af dem kan man få et indtryk af, hvordan de blev drevet førhen. Det gælder bl.a. i Højris Mølle Krat ved Skivum i Nordjylland, der ejes af Danmarks Naturfond, og i Kollemorten Krat syd for Nørre Snede, der ejes af Skov- og Naturstyrelsen.

Løvklitterne ved Blåbjerg og Kærgård ved Oksbøl hører til landets mest særprægede egekrat. Kerneområderne i disse løvklitter er gamle egeskove eller egekrat som i 1600- og 1700-tallet gradvist blev begravet af tilfygende sand, men som evnede løbende at vokse sig fri af sandet, således at den nuværende skov udgøres af de tilføgne eges kroner. Store Løvklit blev hjemsøgt af en brand i 2004, men også den overlevede de ukuelige ege.

Som eksempel på et gammelt, tidligere græsset egekrat kan nævnes Hald Egeskov ved Viborg. Det er vores største skov med gamle ege, og den rummer eksemplarer på mere end 300 år.

Kås Skov er et ca. 80 ha stort, privatejet og fredet egekrat, som hvælver sig meget smukt over Kåshalvøens nordlige del. Egene er 50-250 år gamle og iblandet røn, skov-æble, birk og enkelte bøge. Kås er den skov i Danmark, hvor der ved en undersøgelse i midten af 1970'erne blev fundet flest træboende laver, bl.a. mange eksemplarer af lungelav (se boks 18-5 i Truede arter knyttet til veterantræer og dødt ved). Det fortæller dels, at der er et skovmiljø med lang vedvarighed – kontinuitet i skoven, dels at luften er mindre forurenet end de fleste andre steder.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Eksempler på egeskove og egekrat.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig