Levesteder tilknyttet veterantræer og dødt ved er af natur temporære og findes som rumligt afgrænsede øer i skovbunden. Derfor er de fleste organismer, der lever i dødt ved eller på veterantræer økologiske nomader, der er mobile for at overleve i skovøkosystemet. Der er dog en del forskelle i kravet til spredningsevne alt efter, hvilken type levested en art er tilknyttet. Mens smågrene og kviste nedbrydes over ganske få år, kan veterantræer som nævnt fungere som levesteder gennem århundreder. Arter, der overvejende er tilknyttet døde kviste, har derfor typisk en særdeles effektiv spredning, mens arter tilknyttet hulheder i gamle ege ofte har en ret begrænset spredningsevne.

I det moderne skovlandskab er mange af de vednedbrydende arter sat under pres, fordi afstanden mellem egnede levesteder er meget større, end arterne evolutionært er tilpasset.

Undersøgelser i urørte løvskove i Europa har vist, at der naturligt findes mellem 75 og 150 m3 dødt ved pr. ha, mens gennemsnittet for de danske skove – på trods af naturskovsstrategier og andre tiltag – er under 5 m3 pr. ha; det svarer til ca. 5 % af det naturlige niveau. Oven i købet er det især dødt ved med små dimensioner, der efterlades til naturligt forfald i dyrkede skove. Meget få træer får lov til at blive mere end 120 år gamle, så også for de levende veterantræer har tilbagegangen været massiv (figur 18-26).

Tabet af levesteder afspejles i, at mange arter knyttet til veterantræer og dødt ved som allerede omtalt er uddøde i Danmark eller er stærkt truede (boks 18-5). Mest iøjnefaldende er det måske, at bestandene af hulrugende fugle i de danske skove er stærkt begrænset af mangel på egnede redehuller. Nogle steder har man derfor, ligesom i haverne, hængt redekasser op i skoven for at forøge bestanden af hulrugende fugle. Desværre hjælper redekasserne ikke de myriader af epifytter, svampe og insekter, der er knyttet til veterantræer og liggende dødt ved.

Boks

A. Almindelig lungelav, Lobaria pulmonaria.

.

A. Almindelig lungelav, Lobaria pulmonaria.

.

B. Størrelsen af de største eksemplarer af almindelig lungelav fra Gribskov på Botanisk Museum fra hhv. 1920, 1930, 1945. De sidste to individer er fotograferet i naturen i 2004 og 2009.

.

B. Størrelsen af de største eksemplarer af almindelig lungelav fra Gribskov på Botanisk Museum fra hhv. 1920, 1930, 1945. De sidste to individer er fotograferet i naturen i 2004 og 2009.

.

C. Den aktuelle forekomst af almindelig lungelav med angivelse af ældre findesteder. Arten er også forsvundet fra Nord- og Midttyskland.

.

C. Den aktuelle forekomst af almindelig lungelav med angivelse af ældre findesteder. Arten er også forsvundet fra Nord- og Midttyskland.

.
Boks 18-5. Lungelav

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Boks

A. Almindelig lungelav, Lobaria pulmonaria. Foto: Jacob Heilmann-Clausen

Afsnit fortsætter her.

Almindelig lungelav (Lobaria pulmonaria) er en iøjnefaldende bladlav (figur A), der lever på barken af levende løvtræer, i Danmark især bøg og eg. Den stiller store krav om et stabilt, fugtigt skovklima og overlevede kun skovminimummet om kring 1820 i et mindre antal områder med sammenhængende skov (figur C). Selv om skovarealet siden er flerdoblet i Danmark, har almindelig lungelav fortsat sin tilbagegang. Den er forsvundet fra Fyn i det seneste tiår, og findes nu kun på én bøgestamme på Sjælland, i Gribskov hvor gamle indsamlinger viser, at den tidligere var ganske udbredt og vital (figur B). I Jylland vokser den endnu i flere skove, men de fleste bestande er små og sårbare. Tilbagegangen for almindelig lungelav skyldes ikke mindst, at skovdriften er blevet mere effektiv. Der er blevet færre gamle løvtræsstammer, og intensiv dræning har givet et tørrere skovklima. Samtidigt er arten meget følsom over for nedfald af forsurende svovlforbindelser, og det er nok her, man skal finde baggrunden for, at arten næsten er forsvundet fra Øerne.

Almindelig lungelav spreder sig meget langsomt og har i mange år ikke produceret frugtlegemer i Danmark. Den har således ikke været i stand til at sprede sig til nye, egnede bevoksninger, når gamle levesteder er gået til. I de seneste år har flere af de jyske bestande heldigvis vist tegn på en revitalisering, og flere steder er der fundet frugtlegemer, som det ses på billedet. Frugtlegemerne ses som små, orangebrune pletter på det grønne løv. Der er derfor håb om, at arten igen kan sprede sig i de danske skove.

For en række andre epifyttiske laver er situationen langt værre, og adskillige arter er uddøde eller står på nippet til at uddø herhjemme. Af de fire arter af lungelav, der kendes fra Danmark, regnes hele tre således som uddøde, og der er ikke stort håb om, at de vil genindvandre inden for en kortere årrække, da der er langt til livskraftige populationer i vore nabolande.

B. Størrelsen af de største eksemplarer af almindelig lungelav fra Gribskov på Botanisk Museum fra hhv. 1920, 1930, 1945. De sidste to individer er fotograferet i naturen i 2004 og 2009.
C. Den aktuelle forekomst af almindelig lungelav med angivelse af ældre findesteder. Arten er også forsvundet fra Nord- og Midttyskland.

Ill.: Jørgen Strunge.

A. Almindelig lungelav, Lobaria pulmonaria. Foto: Jacob Heilmann-Clausen
B. Størrelsen af de største eksemplarer af almindelig lungelav fra Gribskov på Botanisk Museum fra hhv. 1920, 1930, 1945. De sidste to individer er fotograferet i naturen i 2004 og 2009.
C. Den aktuelle forekomst af almindelig lungelav med angivelse af ældre findesteder. Arten er også forsvundet fra Nord- og Midttyskland.

Ill.: Jørgen Strunge.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Truede arter knyttet til veterantræer og dødt ved.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig