Egeskovens fremtid

FIGUR 15-13. Forekomster af egekrat i Jylland. I 1989 blev Skovloven udvidet med en bestemmelse om, at egekrat skal bevares. I 1996-98 foretog Skov- og Naturstyrelsen en gennemgang af alle midt- og vestjyske egekrat og fandt, at i alt 4.725 ha (ud af 4.865 ha), fordelt på 422 krat, var bevaringsværdige som egekrat i lovens forstand. De krat (ca. halvdelen), der ikke allerede var fredet eller ejet af stat og kommune, blev i de fleste tilfælde efterfølgende sikret gennem bindende aftaler med ejerne.

.

Egen og egeskoven vil uden tvivl fortsat have en vigtig plads i skovbruget og i skovrejsningerne, og stigningen i egearealet må forventes at fortsætte.

Forekomsterne af gammel dansk eg og især naturskov af eg svinder til fordel for indførte herkomster. I skove på frodig bund, der dyrkes naturnært med hovedvægt på naturlig foryngelse, vil det være meget vanskeligt at sikre egens andel på langt sigt, fordi konkurrencen fra bøg, ahorn og ask vil være stor. Det gælder også på mere fattig bund med opvækst af f.eks. bøg, ædelgran, douglasgran, rød-gran og sitka-gran.

I mange egekrat og egedominerede, urørte skove vil egen en vis tid kunne opretholde en høj andel, men på langt sigt vil det bero på mere tilfældige, voldsomme hændelser som stormfald o.l., om der vil ske en foryngelse af eg og dermed opretholdelse af forekomsten.

Egekrat er ligesom stævningsskove en kulturhistorisk skovtype, der uden fortsat, klassik drift, gradvis vil ændre tilstand. De vil naturligt vokse sig højere og tættere og blive mørkere, og det karakteristiske kratpræg vil forsvinde. De mest krogede stammer vil bukke under i kampen om lyset, og ofte vil andre træarter trænge frem på bekostning af krattets naturlige arter, f.eks. konkurrencestærke skyggetræarter som glansbladet hæg, bøg, ahorn, gran og ædelgran.

Egekrattene kan drives med græsning eller stævning og såkaldt pleje-plukhugst eller gammelskovdrift. Ved pleje-plukhugst forsøger man længst muligt at fastholde det “klassiske” egekratpræg, bl.a. krogethed og lysåbenhed, ved at fjerne bøg, gran og andre stærkt skyggende træer samt de mest rette og hurtigst voksende ege til fordel for de ældste og mest krogede træer. Ved gammelskovdrift fremmer man en tilstand som gammel, egedomineret skov med indblanding af naturlige arter som lind, bævreasp, røn, birk og skov-æble.

Som en mere alvorlig trussel for egeskovene i fremtiden må nævnes den dødelige svampesygdom egevisnesyge, som har optrådt flere steder i udlandet. Den spredes af en bille ligesom elmesygen (se boks 11-6 i Svampe), men har heldigvis ikke vist sig i Danmark.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Egeskovens fremtid.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig