Egekrat eller “egepur” og i Sønderjylland “skrøp” er egentlig en betegnelse for en særlig lav, kroget og “mishandlet” form for naturlig, dvs. ikke-plantet egeskov. Egekrat er selvgroet, dvs. selvsået, rodskudt eller stødskudt. Egekrat har fået en særlig status i litteraturen og senere i skovloven med bestemmelsen fra 1989 om, at egekrat skal bevares.
Foruden stilk-eg og/eller vinter-eg er der en vis andel af bævreasp, røn, birk samt småbladet lind eller evt. rød-el og ask samt bøg i disse krat.
Dertil kommer en form for underskov af buske som tørst og ene – og på muldbund tjørn og hassel.
Spændvidden er stor og grænsen til “skov” er flydende eller fraværende. Typiske egekrat er forholdsvis lave, og træerne ofte langsomtvoksende, krogede eller flerstammede som følge af tidligere påvirkninger med hyppig hugst, evt. som egentlig stævning, og nedbidning af græssende dyr samt kårene med fattig jordbund, vind og frostskader. Mange egekrat blev således stævnet under verdenskrigene på grund af træmangel og pligthugster (se Skoven i de seneste 6.000 år: Regulering og intensivering i det 20. årh.).
Langt de fleste egekrat findes på fattig jordbund i Midt- og Vestjylland, men der ses også krat på mere næringsrig bund, f.eks. Klåbygård Skov ved Ribe. Lignende vegetation kan træffes over hele landet, hvor de natur- og kulturgivne kår tilsiger det i bryn, kystkrat, på heder og overdrev, fattig sandbund eller klippegrund, f.eks. flere steder i Østjylland, på Nordbornholm og i Ulvshale Skov på Møn.
Opmærksomheden har især været rettet mod de vestjyske egekrat. Det skyldes ikke mindst overvejelserne om skovrejsningen på hederne (se Skoven i de seneste 6.000 år: Udvidelse af skovarealet 1788-1950) og diskussionen om, hvorvidt de jyske hedesletter havde båret skov eller ej; en debat, der stod på fra 1700-tallet til 1950'erne, hvor det med pollenanalyser endegyldigt blev dokumenteret, at også hederne havde båret skov.
Som skovhistorikeren Chr. Vaupell udtrykte det i 1863:
“Egekrattene paa Heden have oftere været paa Tale og været Gjenstand for større Opmærksomhed end de bedste danske Skove, hvilket hidrører fra, at de ere beliggende paa Heden og saaledes blevne inddragne i det nationale Spørgsmaal om Hedernes Opdyrkning.”
Dette fokus på de (vest)jyske forhold blev fastholdt af mange senere forskere og forfattere og har ført til flere fredninger og statskøb af egekrat og til, at egekrat i 1989 fik en særlig beskyttelse i skovloven. Egekrattenes bøgemodstykke, røllerne (se Bøgekrat), har slet ikke været genstand for samme interesse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.