FIGUR 9-14. Bøg, som er i ungdomsfasen, bevarer de visne blade hen over vinteren.

.

Man kan skelne mellem fire livsfaser, et træ gennemløber, når det udvikler sig fra en lille plante til et ældet træ.

Hver livsfase udviser nogle særlige kendetegn.

Disse knytter sig dels til, hvordan blade, knopper og bark ser ud, og om træet kan blomstre og sætte frø, dels til den længde- og tykkelsesvækst, der foregår hos træet.

Som det ses i figur 9-13 kaldes første fase ungdomsfasen (den juvenile fase). Den varer hos de fleste træarter fra få år til 15-20 år, og der udvikles ikke blomster. Nogle arter har blade med ungdomspræg, dvs. særlige formtræk. F.eks. har thuja og cypres nåleformede blade i stedet for de senere skælformede. Bøg bevarer de brunvisnede blade på grenene hen over vinteren, så længe den er i ungdomsfasen, og kaster dem først i forbindelse med næste års løvspring (figur 9-14).

I den næste fase, vækstfasen, antager blade og andre organer voksenformer, som de beholder resten af træets liv. Tilvæksten øges stærkt i denne fase. Efter modenhedsfasen sker der i den afsluttende forfaldsfase (den senile fase) en fremadskridende svækkelse, der ses som faldende tilvækst og stigende rådangreb. Mange arter, f.eks. bøg og eg, er dog stadig i stand til at producere sunde frø igennem størstedelen af den senile fase.

Nogle arter når meget hurtigt frem til vækstfasen og igennem denne til modenhedsfasen. Sådanne arter kaldes pionerarter. De har evnen til hurtigt at etablere sig og dominere et areal, men de opnår som regel ikke særlig høj alder. Eksempler på sådanne arter er bævreasp, birk og røn. Pionerarterne er lystræarter, og mange af dem hører til gruppen af træarter med fri vækst.

En anden gruppe kaldes klimaksarter, dvs. arter, som først dominerer sent i en skovs udviklingsforløb. Disse arter er i ungdommen tilpasset de beskyggede forhold under andre, mere lyskrævende (pioner)arter. De karakteriseres ved en lang vækstfase og ofte en meget lang modenhedsfase. De bevarer vitalitet til en høj alder. Typiske eksempler på klimaksarter er ædelgran, lind og bøg.

Klimaksarter er skyggetræarter, og de hører til gruppen af arter med forudbestemt vækst.

Stilk-eg er speciel ved at indtage en mellemstilling. I ungdommen er den lyskrævende og hurtigtvoksende som en pionerart, men den har forudbestemt vækst. Som ældre er den fortsat lyskrævende, men den fungerer som klimaksart ved sin evne til at blive meget gammel (tabel 5-1 i afsnittet Alder og størrelse).

Boks

FIGUR 9-13 (a). Træets gennemløb af forskellige livsfaser. A) ungdomsfase.

.

FIGUR 9-13 (b). Træets gennemløb af forskellige livsfaser. B) vækstfase.

.

FIGUR 9-13 (c). Træets gennemløb af forskellige livsfaser. C) modenhedsfase.

.

FIGUR 9-13 (d). Træets gennemløb af forskellige livsfaser. D) forfaldsfase.

.

FIGUR 9-13 (e). Træets gennemløb af forskellige livsfaser. Den samlede vækst i forbindelse med de tre første faser er vist skematisk på kurven.

.

FIGUR 9-13 (f). Træets gennemløb af forskellige livsfaser. Den samlede vækst i forbindelse med de tre første faser er vist skematisk på kurven.

.

FIGUR 9-13. Træets gennemløb af forskellige livsfaser. A) ungdomsfase, B) vækstfase, C) modenhedsfase, D) forfaldsfase. Den samlede vækst i forbindelse med de tre første faser er vist skematisk på kurven. Ill.: Jørgen Strunge efter Lyr m.fl., 1967 og Mitscherlich, 1975. Foto: Peter Friis Møller.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Træets livsforløb.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig