Skovens temporære vande

Livscyklus hos en stikmyg (Ochlerotatus-art).

.

FIGUR 18-10. Løvpyt, et eksempel på skovens temporære vande. Eldrup Skov, Løvenholm.

.

Artikelstart

Mange skove, især de længe urørte, som ikke drænes, rummer ofte fugtige strøg og lavninger, hvor der kun står eller flyder vand en del af året – det er de midlertidige eller temporære vande.

Skovenes temporære vande varierer i udformning og biologisk mangfoldighed; mange er blot vegetationsløse lavninger (figur 18-10), hvor bunden er dækket af nedfaldsløv og grene (“løvpytter”), grøfter eller huller fra rodvæltere. Andre har vegetation af halvgræsser, siv og urter f.eks. lavmoser, sig eller skovsumpe – her er der oftest større, åbne vandflader.

De temporære vande er ofte udtørrede i juliseptember. Selv i den nedbørsrige sommer 2007 var 35 ud af 50 temporære vande i østjyske skove helt udtørrede, mens hovedparten af resten kun indeholdt en sjat vand i den dybeste del. Vandstanden kan imidlertid variere meget fra pyt til pyt og fra år til år. I tørre år kan mange pytter – især i skove på lette jorder – være tørlagte hele vinteren til hen på foråret. Den 1. april 2003 var f.eks. 17 ud af 25 småvande i Løvenholm Skov på Djursland stadig helt udtørrede; først omkring 1. maj kom der vand i dem efter 8-9 måneders tørlægning.

Dyrelivet og dets tilpasninger

Det er et barsk miljø for de mange smådyr, der lever sådanne steder. I 20 temporære vande i Lisbjerg Skov i Østjylland blev der gennem to år alligevel fundet over 60 arter af bl.a. fimreorme, igler, døgnfluer, slørvinger, vandtæger, vårfluer, vandbiller, myggelarver og snegle (figur 18-11); langt de fleste arter blev fundet i kær og skovsumpe, mens løvpytter kun i ringe grad bidrog til artslisten.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Boks

FIGUR 18-11 (a). Ferskvandsdyr fra skovens temporære vande. Vandbænkebider, Asellus aquaticus.

.

FIGUR 18-11 (b). Skivesnegl, Anisus leucostomus.

.

FIGUR 18-11 (c). Lungesnegl, Aplexa hypnorum.

.

FIGUR 18-11 (d). Ærtemusling, Pisidium sp.

.

FIGUR 18-11 (e). Slørvinge-nymfe Nemoura cinerea.

.

FIGUR 18-11 (f). Slørvinge-nymfe Nemoura cinerea.

.

FIGUR 18-11 (g). Løvvårflue, larvehus, Glyphotaelius pellucidus.

.

FIGUR 18-11 (h). Stribet skivevandkalv, larve, Acilius sulcatus.

.

FIGUR 18-11 (i). Stribet skivevandkalv, voksen, Acilius sulcatus.

.

FIGUR 18-12. Skematisk snit gennem en skovsump med eksempler på tilpasninger i livscyklus eller adfærd, der kan hjælpe smådyrene gennem tørlægning.

.
Figur 18-11.
FIGUR 18-11. Ferskvandsdyr fra skovens temporære vande. Vandbænkebider, Asellus aquaticus; skivesnegl, Anisus leucostomus; lungesnegl, Aplexa hypnorum; Ærtemusling, Pisidium sp.; slørvinge-nymfe Nemoura cinerea; løvvårflue, larvehus, Glyphotaelius pellucidus; stribet skivevandkalv, larve og voksen, Acilius sulcatus. Tegning: J. Sunesen.

Afsnit fortsætter her.

At leve og yngle i temporære vande kræver da også særlige tilpasninger i livscyklus og adfærd (figur 18-12). Nogle arter, f.eks. stikmyg, oversomrer som voksne i landjordsmiljøet og er da uafhængige af vand; de lægger æg i tørlagte pytter. Andre arter, f.eks. nogle vandtæger og vandbiller, kommer om foråret tilflyvende fra permanente, ferske vande. Hvis en skovpyt tørrer tidligt ud, vil de kunne flyve tilbage til et mere stabilt ferskvandsmiljø. Tilflyvende vandkalve kan formere sig i de temporære pytter, men larveudviklingen skal være afsluttet, inden van det helt forsvinder. Når larvestadiet er overstået, er udtørring af pytten ikke noget problem, da vandkalve forpupper sig på land. Endelig kan en række mindre ferskvandsdyr forsøge at overleve den tørlagte periode ved at bore sig ned i pyttens bundlag. Det gælder f.eks. mange små vandkalve-arter.

Også fysiologiske mekanismer kan sikre, at ferskvandsdyr overlever tørlægning, f.eks. kan æg af vandlopper og visse insekter oversomre i en hviletilstand (diapause), hvor fosterudviklingen er stillet på stand by. Efter vanddækning fortsætter udviklingen.

Når en skovpyt tørrer ud, bliver den en del af skovbunden, og et arts- og individrigt liv af skovbundsdyr – især mejere, løbebiller og rovbiller – overtager det udtørrede bassin. De mange rovdyr kan være en trussel mod ferskvandsdyr, der oversomrer her. Når skovpytten atter bliver vandfyldt, er skovbundsdyrenes tid forbi, og ferskvandsfaunaen overtager igen levestedet.

Småvande i miniformat

Skoven rummer flere eksempler på temporære småvande i miniformat, der kan huse ferskvandsinsekter, f.eks. vandfyldte stamme- og grenkløfter samt træhuller (se under Veterantræer som levested). Dybe hjulspor i skoven kan efter sensommerens regnskyl være vandfyldte i længere tid. Her kan man bl.a. finde larver af den lille hus- eller kældermyg (Culex pipiens).

Culex-arterne lægger æg på vandoverfladen, hvor de klæber sammen til små, elegante ægbåde, der flyder på vandet. Hele udviklingen fra æg til voksen myg kan gennemføres på blot 3-4 uger, så Culex-arterne kan nå flere generationer af larver i sommerens løb; larverne i hjulsporene er årets sidste. I vandfyldte hjulspor kan man også finde larver af en malariamyg, Anopheles claviger.

Boks 2

Boks 18-2. Stikmyg

Alle stikmygarter udvikles i vand; mindst 20 af de omkring 35 danske arter kan udklækkes i skovenes temporære småvande. Om foråret vrimler disse levesteder med stikmyglarver; de er klart de talrigste vandinsekter her. Skovsøer og -damme med stabil vandstand er derimod kun hjemsted for nogle få stikmygarter og er uden betydning for myggeplagen i skov.

Stikmyggenes udvikling Stikmyg passerer seks udviklingsstadier, før de bliver til voksne myg (figuren). I sommerens løb lægger skovmyg (slægten Ochlerotatus) æg på fugtig jord, under nedfaldsløv og lignende, som tidligere har været vanddækket. Æggene placeres f.eks. over den vigende vandlinje i en pyt, i udtørrede lavninger i skovbunden eller i en tørlagt grøft, altså på steder, der sandsynligvis senere bliver vanddækket. Hunmyggen må på en eller anden måde kunne sanse, at substratet tidligere har været vanddækket. Trods hunmyggens omhu kan vanddækningen alligevel svigte, men æggene er meget modstandsdygtige over for udtørring og kan overleve i det tørre substrat i al fald til det følgende år.

Selv om stikmygæg bliver vanddækket, klækker de ikke straks; det sker først, når de har været udsat for bestemte påvirkninger, der kan bryde æggenes hviletilstand (diapause), f.eks. temperaturfald, skiftende vanddækning og udtørring eller et langsomt fald i vandets iltindhold som følge af mikroorganismers aktivitet. Langt de fleste Ochlerotatus-arters æg overvintrer og klækker om foråret, dvs. op til 9-10 måneder efter at de blev lagt. Stikmyglarver er blandt de ferskvandsinsekter, der bliver aktive tidligst om foråret. Larverne æder stort set uafbrudt; de lever af småpartikler af organisk materiale og af mikroorganismer, der altid er til stede i pytterne.

Dødelighed under opvæksten Larve- og puppetidens længde afhænger især af vandtemperatur og fødeforsyning. Selv om udviklingen er kort – i alt 4-5 uger – kan den alligevel være et kapløb med den fremadskridende udtørring og den visse død. Visse forår kan grøfter og mindre skovpytter tørre helt ud, inden stikmyggenes udvikling er fuldført, så tusinder af larver og pupper omkommer.

Stikmyglarver og -pupper har også mange fjender. I små skovpytter i nordsjællandske skove var vandkalvelarver (figur 18-11) den vigtigste dødsårsag blandt stikmyglarver. Vand kalve (figur 18-11), der kommer tilflyvende om foråret, kan æde løs af de mange stikmyglarver, der allerede er til stede. Også virus, bakterier, insektsnyltende svampe og rundorme bidrager til at decimere bestanden af stikmyglarver. I vandoverfladen kan larver, pupper og nyklækkede voksne myg blive fanget og udsuget af skøjteløbertæger og rovlevende fluer. Alt i alt kan bestande af stikmyglarver og -pupper være udsat for meget betydelig dødelighed. I en engelsk undersøgelse af sangmyggen (Ochlerotatus cantans) omkom 95 % af individerne under udviklingen fra æg til voksen myg.

Livscyklus hos en stikmyg (Ochlerotatus-art). Efter Nielsen, 2005.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Skovens temporære vande.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig