Sedimenttyperne og deres egenskaber

Havbundens beskaffenhed har stor betydning for bundfaunaens sammensætning og for stofomsætningen. Havbundens bestanddele varierer fra sten på lokale rev over sand til mudder og dynd. De mest udbredte områder består dog af sandet mudder eller mudret sand, hvor 0,06-0,125 mm store partikler danner en tætpakket mosaik (kapitlet De danske farvandes geologi).

Ren sandbund dominerer i Nordsøen, i Vadehavet og ved vore eksponerede strande. Her spiller advektiv porevandstransport en stor rolle. Sedimenter fra de dybere dele af de indre farvande er typisk mere kompakte, og her foregår stoftransporten i porerummet overvejende ved diffusion.

Sedimentpartiklernes størrelsessammensætning er afgørende for, hvor tæt de kan „pakkes“ og dermed for størrelsen af de vandfyldte porerum, der omgiver partiklerne. Består sedimentet af forholdsvis ens partikler som i sand, kan de ikke pakkes særlig tæt. Den tætteste pakning fås ved en kombination af store og små partikler.

Porerummene er levested for en artsrig meiofauna og for talrige mikroorganismer (Se Havbundens små organismer). Porevandets andel af et sediments volumen kaldes dets porositet, og den svinger typisk mellem 0,4 for sand med ensartet kornstørrelse til ca. 0,9 for dynd.

Sedimentpartiklernes samlede overflade (indre overflade) er enorm; for sandede sedimenter er den mellem 10-300 cm² per cm³, mens den for dynd er endnu større (figur 16-2).

I tætpakkede sedimenter transporteres stoffer alene ved diffusion, fordi vandstrømmen ikke kan trænge ned her. Løsere pakkede sedimenter, som eksempelvis rent sand, er derimod mere gennemtrængelige. Her kan vandet strømme gennem porerummet, og her kan transporten af opløst stof være meget større end situationen i tætpakkede sedimenter (se boks 16-2). Endvidere kan letomsætteligt organisk materiale blive transporteret dybere ned i gennemtrængelige sedimenter ved den advektive porevandstransport. Disse to forhold kan stimulere havbundens stofomsætning markant.

Sedimentpartiklerne og dele af porerummet er koloniseret af bakterier og mikroalger. De udskiller slimstoffer, som kitter sedimentpartiklerne sammen til et tæt netværk. Mikroorganismerne og deres sekreter udgør en vigtig næringskilde for meiofaunaen og den del af makrofaunaen, som indtager og fordøjer bundmateriale (Se Havbundens små organismer og Havbundens dyr). Intens produktion af slim og andet organisk materiale kan nedsætte sandede sedimenters gennemtrængelighed, og dermed mindske advektionens betydning for transporten af opløst stof.

Sandpartikler binder organisk materiale dårligt, og da sandede sedimenter ofte hvirvles op, udvaskes det organiske materiale let. Sandede sedimenter har derfor ofte et lavt indhold af organisk stof. I dyndholdige sedimenter som i Århus Bugt kan organisk materiale derimod udgøre op mod 10 % af sedimentets tørvægt. Det vil sige, at der i de øverste 10 cm af en sådan havbund findes flere kilo organisk stof per m².