Søstørrelsens betydning for samspillet

Analyse af nogle amerikanske søer med forskellig størrelse har vist, at den maksimale fødekædelængde steg fra 3,5 til 5,0, når søernes volumen steg fra 0,1 til 1.000.000 millioner m³ vand (figur 19-9). Det viste sig endvidere, at samme fiskeart i højere grad optrådte som rovfisk i store end i små søer. Endelig fandtes det mest udprægede toprovdyr, søørred, kun i store søer.

De ekstra led fandtes i toppen af fødekæderne og bestod først og fremmest af rovfisk. Forklaringen er den, at rovfisk har stor aktionsradius og derfor mulighed for at udnytte det ekstra fødegrundlag, en stor sø giver – selv om det evt. forekommer spredt. Chancen for at opbygge en bæredygtig bestand af rovfisk er simpelt hen størst i de allerstørste søer, mens energigrundlaget mangler i de mindste søer.

Søstørrelsen kan altså have en markant indflydelse på antallet af fødekædeled og eksistensen af toprovfisk. På den måde kommer søstørrelsen til at påvirke samspillene mellem alle organismegrupper.

Dybden påvirker også fiskenes rolle. Undersøgelser herhjemme og i udlandet peger på, at fiskenes samlede vægt og produktion er nogenlunde den samme pr. overfladeareal i lavvandede og dybe søer med samme næringsindhold. Det må nødvendigvis betyde, at fiskene står tættest i de lavvandede søer, og derfor tager en større del af dyreplanktonet her end i de dybe søer. Dyreplanktonet kan ikke skjule sig for fiskenes blikke om dagen i lavvandede søer, mens det er muligt i dybe søer, hvor det kan bevæge sig ned i det mørkere bundvand.

Konsekvensen er, at der er relativt mindre dyreplankton i forhold til planteplankton (plankton­alger) – og også en mindre andel af store dafnier – i lavvandede end dybe søer. Disse forhold betyder, at dyreplanktonet æder en mindre del af planteplanktonet i lavvandede end i dybe søer, hvilket forstærker tendensen til mest planteplankton i lavvandede søer (figur 19-10).

Lav sødybde er imidlertid som tidligere nævnt også en fordel for de bundlevende alger og planter, som kan konkurrere med søens planktoniske alger om lys og næring, hvis ellers søen ikke er for vindeksponeret og bølgerne ikke forstyrrer bunden. Desuden har sødybden stor betydning for planktonalgernes vækst på en anden måde. Hvis vanddybden nemlig er lille (og vandet er tilstrækkelig gennemsigtigt), trænger lyset helt ned til bunden, så der her kan udvikle sig et veritabelt tæppe af mikroskopiske bundalger. De udnytter næringen i bunden og opretholder en iltet overflade, så fosfat ikke frigives til vandet, og det modvirker planktonalgernes vækst oppe i vandmasserne.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Søstørrelsens betydning for samspillet.

• Forrige afsnit er Næringsindholdets betydning for de biologiske samspil
• Næste afsnit er Sørestaurering