Aluminium tilsættes i Frederiksborg Slotssø for at fælde fosforen. Bådene sejler ad baner markeret med bøjer.

.

Figur 20-1. I 1986‑88 foretog man markante opfiskninger af planktonædende fisk (skalle og brasen) i den lavvandede Væng Sø ved Silkeborg. Over de næste 9 år faldt mængden af skalle og brasen i forhold til antallet af rovfiskene aborre og gedde. Antallet af store dafnier og små dafnier steg over en periode. Mængden af planteplankton (målt som koncentrationen af klorofyl) faldt, vandet blev mere klart, og efter en vis forsinkelse etableredes undervandplanter over det meste af bunden. Efter 1994 faldt søen tilbage til sin oprindelige tilstand.

.

Gamle møbler og huse restaurerer man, hvis de er nedslidte, men har en iboende høj værdi for ejeren og samfundet. Nu restaurerer man også søer i håb om at kunne nyde dem i nutiden og sikre deres vand- og naturkvalitet for eftertiden. At nedsætte næringstilførslen og fjerne mudderlaget i små søer med rosetplanter har været en succes. Iltning af bundvandet, aluminiumtilsætning og manipulation af fiskebestandene giver ofte gode resultater i de første år efter indgrebet, men ofte forsvinder forbedringerne igen, hvis næringstilførslen ikke samtidig bringes under kontrol.

De fleste danske søer er blevet voldsomt beriget med næringssalte i de sidste 150 år, og det har skabt alvorlige problemer med uklart vand, ilt­svind, for mange fredfisk som skalle og brasen, for lidt dyreplankton og forarmelse af den biologiske mangfoldighed. Derfor har man taget en lang række initiativer for om muligt at øge søernes vand- og naturkvalitet. Disse initiativer kaldes under ét sørestaurering og omfatter nedsat næringstilførsel, fjernelse af næringsrigt bundsediment, iltning af bundvandet, aluminiumtilsætning og manipulation af fiskebestandene.

Frem til 2007 var der foretaget sedimentfjernelse i tre store danske søer, Brabrand Sø, Bønstrup Sø og Holstebro Vandkraftsø, og seks mindre vestjyske søer. Iltning af bundvandet og aluminiumtilsætning var foretaget i seks søer hver. Siden er aluminiumtilsætning foretaget i yderligere to søer. Fiskemanipulation var foretaget i 115 søer. I 2007-kroner beløb indsatserne sig pr. ha søoverflade i gennemsnit til: iltning 20.000 kr., aluminiumtilsætning 33.000 kr. og fiskemanipulation 13.000 kr.

Den bedste opskrift på at forbedre tilstanden i næringsberigede søer er, logisk nok, at nedbringe næringstilførslen. Man kan godt kortvarigt opnå forbedringer ved f.eks. at fjerne fredfiskene, men selv i de mest gunstige tilfælde vender de dårlige tilstande tilbage. Det så man f.eks. i den lavvandede Væng Sø nær Silkeborg, hvor den forbedring, fiskefjernelse gav, holdt sig i 8-10 år (figur 20-1).

Forudsætningen for enhver forbedring er altså i alle tilfælde at begrænse næringstilførslen. Anbefalingerne er, at fosforindholdet skal bringes under 0,05 mg pr. liter vand i lavvandede søer og under 0,025 mg pr. liter i dybe søer. Og naturligvis gerne endnu lavere. Herefter kan opfølgende restaureringstiltag sikre, at den ønskede tilstand hurtigt indfinder sig. Begrænsning af næringstilførslen er beskrevet i kapitlet De ferske vandes forurening, så i det følgende omtales kun de andre restaureringsmetoder.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Sørestaurering.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig