Naturen i det åbne land

Danmark ligger i den klimazone, hvor den naturlige vegetation er løvfældende skov. Denne såkaldte klimaksskov ville, hvis den var upåvirket af mennesket, have en sammensætning af arter, der afspejlede jordbundens sammensætning og fugtighed samt det regionale klima. I vore dage har vi ingen lokaliteter, som med sikkerhed repræsenterer klimaksskoven, men nogle af nutidens skovtyper kan dog give et vist indtryk af, hvorledes den ville se ud (figur 1-1 a og b).

Selv om Danmark således er et potentielt skovland, var der ikke skov overalt i den førnævnte, uberørte tilstand. Nogle arealer var lysåbne af naturlige årsager. F.eks. var forholdene langs kysterne mange steder så ekstreme, at træer og buske havde vanskeligt ved at vokse der – fuldstændig som tilfældet er i dag. Vindens og bølgernes erosion og omlejring af jordbunden gør terrænet for ustabilt til, at træer kan etablere sig. Strandbredder, unge klitter og strandvolde er derfor træløse (figur 1-2). Det samme er stejle kystskrænter, hvor hyppige jordskred forhindrer sammenhængende busk- og træbevoksning i at udvikle sig (figur 2-2). Også de salte strandenge er træløse, fordi de vedplanter, der trives i vort klima, ikke tåler salt.

Andre steder blev skovlandskabet, før menneskets påvirkning for alvor satte ind, holdt lysåbent af hjorte og andre vilde planteædere. På lysåbne arealer med tør bund trivedes græslandets planter, og hvor bunden var fugtig, dominerede engplanterne. Efter indførelsen af landbruget blev de vilde planteædere i skoven gradvist afløst af græssende husdyr, især kvæg, men også får, svin og heste. Husdyrgræsning i skovene blev indstillet med Fredskovforordningen af 1805. Den seneste skovlov fra 2004 giver dog mulighed for, at der igen kan etableres større områder som åben græsningsskov.

De ovennævnte naturligt lysåbne arealer repræsenterer dog næppe stabile klimakstyper. De må snarere betragtes som udviklingsstadier (successionsstadier, se Variation i tid: dynamik). Med tiden kan de vokse til med træer og buske. Det kan f.eks. ske på skrænter og i klitter, hvor landhævning og materialeaflejring skaber læ og stabile forhold.

Det kan også ske på strandenge, hvor aflejring af materiale langsomt hæver jordoverfladen, så saltvandets indflydelse aftager, og træer og buske efterhånden kan indvandre.

Endelig er der højmoserne. De er naturligt træløse pga. høj vandstand, lav pH og lavt næringsindhold (figur 1-3). Men nogle af højmoserne er i dag ved at tørre ud, og de bliver invaderet af træer, især dun-birk, således at også de springer i skov.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Naturen i det åbne land.

• Forrige afsnit er Bogens medarbejdere
• Næste afsnit er Skoven trænges tilbage – det åbne land opstår