En helt anden type luftforurening skyldes stoffer, der dannes i atmosfæren ved kemiske reaktioner, der igangsættes af lysenergi. Man kalder dem fotokemiske reaktioner, og de er almindelige i vore omgivelser. Et af de stoffer, der dannes ved sådanne reaktioner, er ozon (O3).

Ozon

Ozon dannes dels i stratosfæren i ca. 10 km’s højde, dels nær jordoverfladen. Det såkaldte ozonlag i stratosfæren beskytter os mod de farligste af Solens ultraviolette stråler, mens det ozon, der dannes i lav højde (troposfæren), er skadeligt for planter, dyr og mennesker. Derfor skal vi søge at bevare ozonlaget i stratosfæren, samtidig med at vi skal begrænse dannelsen af ozon i luften umiddelbart omkring os.

Stratosfærens ozonlag absorberer den særlig skadelig del af Solens ultraviolette stråling, nemlig UV-B strålingen. Ved polerne har man observeret en stigende nedbrydning af ozonlaget gennem de seneste årtier, og menneskeskabte stoffer som freoner og haloner har hovedansvaret for denne nedbrydning.

Det troposfæriske ozon dannes som følge af fotokemiske processer med menneskeskabte nitrogenoxider og kulbrinter. Ozon er meget giftigt for planter, dyr og mennesker, fordi det er et meget reaktivt stof. Spørgsmålet er, om der også ses ozonfremkaldte skader på naturen? Måske! Eksperimenter har i hvert fald vist, at vilde danske planter (af tilfældige årsager) viser varierende grad af væksthæmning ved ozonpåvirkning. Man kan derfor forestille sig, at lang tids påvirkning vil forskyde arternes hyppighed i plantesamfundene. F.eks. har nærtstående artspar som hedelyng og revling samt humle-sneglebælg og almindelig kællingetand forskellig ozonfølsomhed. Humle-sneglebælg og almindelig kællingetand hører til de ærteblomstrede, og denne gruppe er formentlig særlig sårbar i det hele taget. Men der foreligger ikke i dag nogen dokumentation for artsforskydninger, der med rimelighed kan sættes i forbindelse med ozonforurening.

Ozonforureningen i Danmark er meget skævt geografisk og årstidsmæssigt fordelt. Et bælte uden om København med sin store trafik og sit høje energiforbrug rammes hårdt hver sommer. Ozonforureningen er ikke et byfænomen, men – af forskellige atmosfærekemiske årsager – et fænomen, der optræder lokalt i en zone uden om større byer. Derudover måles med mellemrum såkaldte ozonepisoder, hvor en hel region oplever forhøjede ozonkoncentrationer i en periode. I Danmark forekommer der hver sommer ozonkoncentrationer, som må formodes at være skadelige for planter – meget tyder på, at landbrugsafgrøder og skovtræer er de mest udsatte. Effekter på naturlige økosystemer er endnu ikke registreret.

Biologisk luftforureningsmåling

Der iværksættes bl.a. i Europa undersøgelsesprogrammer, hvor særlig følsomme planter tages i anvendelse til kortlægning af den fotokemiske luftforurening. Disse planter er eksempler på såkaldte biologiske indikatorer, dvs. organismer eller økosystemer, som reagerer på miljøændringer gennem forandringer af deres biologiske egenskaber og/eller kemiske sammensætning, så man på grundlag af disse forandringer kan udtale sig om miljøets tilstand.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Fotokemisk luftforurening.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig