FIGUR 14-15. Blyanalyser af lag af tørvemos fra højmoser, der viser, hvorledes det menneskeskabte bidrag til luftforurening med bly fra benzin aftog markant i 1980’erne, hvor blyfri benzin efterhånden blev almindelig brugt.

.

Tungmetaller er grundstoffer, der har en vægtfylde større en ca. 6 g pr. cm3. Når biologer er meget opmærksomme på dem, skyldes det, at disse metaller kan optræde som stærke gifte i naturen. Tungmetallerne danner nemlig meget kraftige komplekser og tungtopløselige salte, der kan ødelægge enzymers funktion og forstyrre biokemiske processer i cellerne. Imidlertid behøver alt levende visse tungmetaller i små mængder for at fungere, fordi de indgår i aktive centre i en række enzymer og nøglemolekyler. Det må bare ikke være i for store mængder.

Årsager og virkninger

Problemet med tungmetaller består i, at mennesket tilfører omgivelserne større mængder, end godt er. En række tungmetaller indgår i almindelige moderne, industrielle produkter, og tungmetallerne udvindes hertil ved minedrift. I forbindelse med tilvirkning og bortskaffelse af disse produkter er der en risiko for, at tungmetallerne havner i sårbare biologiske miljøer. Også vort høje forbrug af fossile brændsler indebærer en luftforurening med tungmetaller. De fleste industrier samt energi- og trafiksektoren forurener nemlig luften med partikler i større eller mindre grad, og tungmetallerne findes i disse partikler. Små partikler kan spredes vidt omkring, og der kan derfor måles forhøjet tungmetalforurening langt fra kilderne.

Særlig forekomsten af kviksølv, bly, cadmium, vanadium, nikkel og krom i luften fremkalder bekymring. Disse tungmetaller har ingen kendt funktion i levende celler, men i høje koncentrationer kan de være giftige. Andre tungmetaller som kobber, jern, zink og mangan hører til de såkaldte mikronæringsstoffer, som alle levende organismer skal bruge. Men bliver udledningen til omgivelserne af disse forhøjet, kan det også medføre skader.

Det er et problem, at tungmetaller let ophobes i omgivelserne, særlig i jord. Det betyder, at vi fortsat kan blive ramt af fortidens synder. Økosystemerne har kunnet ophobe tungmetaller over årtier, og en vis brøkdel af det transporteres videre i fødekæden og kan skade mennesker og dyr.

Tungmetaller og planter

Tungmetaller er ikke så skadelige for planter som for mennesker og dyr. Dette skyldes, at planter har en større evne til at deponere tungmetallerne på steder i cellerne, hvor de ikke gør skade – f.eks. bundet til cellevæggene.

Der er meget stor forskel på, hvor let et tungmetal optages i en plante fra jorden. Bly bindes meget hårdt i jorden, mens cadmium let optages i planter gennem rødderne. Planterne tager dog som nævnt normalt ikke selv skade af tungmetallerne, men dyr og mennesker, der indtager planterne, får derigennem en større tilførsel, som de meget let tager skade af.

Tungmetalforureningens udvikling

Udviklingen i tungmetalbelastningen i Danmark varierer meget fra metal til metal. I Danmark anno 2004 var situationen den, at luftforureningen med bly næsten var ophørt; i hvert fald tilsættes der ikke længere bly til benzin, hvilket meget tydeligt kan ses på det drastiske fald i luftforureningen med blyforbindelser over de sidste 20 år.

Formentlig er det mest problematiske tungmetal lige nu cadmium. Kilderne til forurening med cadmium er kunstgødning, affaldsforbrænding, trafik, batterier og kulfyring.

Cadmiumforbindelser og andre tungmetalforbindelser transporteres viden om, idet de ofte indgår som bestanddel af små partikler i luften. Det gør, at man kan måle afsætning af tungmetaller fra luften overalt i Danmark – selv fjernt fra kilderne. Ophobningen af tungmetaller i omgivelserne er bedst dokumenteret ved analyser af højmoser og visse udvalgte mosarter. Højmoser er bygget op af tørvemosser (Sphagnum-arter), som yderst effektivt kan optage tungmetaller fra luften og fastholde dem til deres cellevægge.

Da tørvemosserne nedbrydes meget langsomt i højmosen, og da nye mosskud vokser oven på de gamle, kan der opbygges en tørvemasse, hvori den vertikale fordeling af tungmetaller afspejler den historiske udvikling i samfundets forskellige aktiviteter, der medfører udledning af tungmetaller til luften. Ved at analysere indholdet af tungmetaller i højmosens tørvelag kan man derfor indirekte afsløre udviklingen i tungmetalforureningen. Det føromtalte fald i luftforureningen med bly fra trafikken kan således tydeligt måles i vore højmoser (figur 14-15).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Tungmetaller.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig