Forsuring

Afsnit fortsætter her.

De fleste planter er meget følsomme over for svovldioxid, og det gælder i særlig grad en række laver, der vokser på træstammer. Svovldioxid var tidligere en væsentlig faktor i luftforureningen i byer, hvorfor lavbevoksningen på allétræer i byområder ofte var meget sparsom. Figur 14-11 viser, hvorledes en veludviklet lavflora på træstammer uden for byerne kan se ud.

I vore dage er svovldioxid ikke længere noget forureningsproblem i byerne, fordi det i meget betydelig grad er lykkedes at begrænse udslippet af denne luftart fra kraftværker. Lavarterne er som følge heraf begyndt at vende tilbage til byens træer. En pudsig sideeffekt af den effektive bekæmpelse af luftforureningen med svovldioxid, som er sket fra midten af 1970'erne, er, at landbruget nu tilfører svovl til jorden for at kompensere for afgrødens optagelse af svovl; tidligere var det ikke nødvendigt på grund af svovltilførslen fra luftforureningen!

Nitrogenoxider er ikke særlig skadelige for planter. Mens bekæmpelsen af forureningen med svovldioxid har været effektiv, er dette ikke tilfældet med nitrogenoxidbekæmpelsen. Dels er forhindring af luftforurening med nitrogenoxid teknisk meget vanskeligere end svovldioxidfjernelse, dels skyldes nitrogenoxidforureningen – i modsætning til forurening med svovldioxid – i høj grad trafikkens udstødning; og især biltrafikken er som bekendt vokset enormt i de seneste årtier.

Hvilken betydning har det, at pH i nedbør er faldet fra formodentlig 5,6 til de nuværende 4,2 – svarende til at koncentrationen af brintioner er steget mere end 10 gange?

Nedbørens direkte ætsende virkning kan man se helt bort fra; der er trods alt tale om en meget fortyndet syreopløsning. Men når nedbør i dag falder på jord og i søer, vil der i alle de tilfælde, hvor pH er højere end 4,2, ske en forsuring af henholdsvis jordvæsken og søvandet. Kun meget få sure jorde, f.eks. de stærkt podzolerede jorde i landets vestlige egne, højmoser og visse søer har naturligt et så lavt pH, at nedbøren ikke virker forsurende, snarere modsat (men kun meget beskedent modsat).

I de øvrige tilfælde vil der altså ske en forsuring og dermed et måleligt fald i pH. Dette betyder, at jordens værdifulde indhold af mineraler lettere kan udvaskes. En for planterne meget vigtig del af jordens mineraler er bundet elektrostatisk som positive ioner til overfladen af negativt ladede småpartikler (kolloider) i jorden. De små, aggressive brintioner i syren kan imidlertid fortrænge metalkationerne fra overfladen af disse småpartikler og ud i den jordvæske, der flyder mellem partiklerne. Derved kan der ske tab af mineraler fra de øverste jordlag med det overskudsnedbør, der passerer gennem overfladejorden på sin vej ned til grundvandet.

Forsuringen er et problem på steder, hvor jorden i forvejen indeholder få plantetilgængelige mineraler. Figur 14-12 viser nogle naturtyper, hvis såkaldte tålegrænse (se senere) over for forsuring og/eller eutrofiering er overskredet i Danmark. De er derfor ustabile og vil ændre deres oprindelige vegetation.

De naturtyper, som påvirkes stærkt af forsuring, forekommer i dele af landet, hvor jorden består af sand, grus eller sandblandet ler, og hvor pH i jorden er højere end i nedbøren, men som har et forholdsvis lille mineralindhold, der let udvaskes af den sure nedbør.

Nåleskove på næringsfattig bund som i Midtog Vestjylland kan få nedsat tilvækst, fordi der som følge af den øgede udvaskning bliver mangel på visse vigtige mineraler. Dette fænomen medvirkede sammen med andre faktorer til den såkaldte skovdød, der ramte store skovområder i Danmark i slutningen af 1900-tallet. Skovdøden fra dengang er ikke længere et stort problem i skovbruget; ved bl.a. at ændre skovdriften er det lykkedes at begrænse dette fænomen i betydelig grad.

Også næringsfattige, lavbundede søer på sandbund, de såkaldte lobeliesøer med en naturlig pH på mellem 5 og 7, er yderst sårbare. Et eksempel på en sådan lobeliesø er Kongsø i Midtjylland (figur 14-13). Denne enestående søtype, som kan føres mange tusinde år tilbage i tiden, og som der blot er få intakte tilbage af i Danmark, ændrer sig i disse år. En af udviklingerne består i øget indvandring af tørvemosser, særlig krumgrenet tørvemos (Sphagnum auriculatum) (figur 14-14). Derved ændrer disse søers plantesam fund sig radikalt, og deres særlige økologiske dynamik bliver permanent forstyrret. Skaden skyldes både bortskygning af planter som lobelie på søbunden, og den forsuring, tørvemossernes indvandring medfører.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Forsuring.

• Forrige afsnit er Luftbåren kvælstofforurening
• Næste afsnit er Fotokemisk luftforurening