Klinteskoven er et godt eksempel på bøgeskov på kalkbund. Den omfatter 800 ha, hvoraf den østligste del med selve Møns Klint er statsskov. Klinteskoven har i århundreder været domineret af bøg. I 1697 blev den således beskrevet som en stort set ren bøgeskov uden en eneste eg.
Skoven rummer en stor variation af bøgeskovstyper, både muldbundstyper og udpræget kalkbøgeskov, navnlig ud mod kysten. Hvor jordlaget er forholdsvis tyndt, er bøgene vredne og krogede på grund af den kalkrige bund, der bringer forstyrrelse i deres næringsoptagelse (kalkklorose), og på grund af den stærke refleksion af sollys fra havet nedenfor, der så at sige forvirrer deres vækst.
Træerne vokser langsomt på kalkklippen og kan derfor opnå høje aldre. Den svenske forsker Bertil Lindquist, som i 1930'erne undersøgte bøgeskoven på Timmesøbjerg, fandt, at flere af bøgene var op mod 400 år og således var spiret frem i 1500-tallet. Der er stadig nogle tydeligvis ældgamle træer tilbage oven for skrænterne.
Floraen på den kalkrige og ofte ret lysåbne bund er meget artsrig og tæller flere sjældne arter, bl.a. orkideer som stor gøgeurt og arter af skovlilje. Også for mosser, svampe og laver er den kalkrige bund noget særligt, og listen over skovarter, der i Danmark har deres hovedforekomst på Møns Klint, tæller formodentlig flere hundrede arter.
De jævnlige skred på klinten har givet skoven karakter af urørt skov med spændende successioner og vegetationsudviklinger. Der er en stor variation langs klinten fra helt friske skred til gamle skred med tilgroningsstadier i alle aldre. Tilsyneladende er der tale om en form for cyklus på 100-200 og måske op til 500 år. Ved et skred bliver den rå jord blotlagt, og vegetationen totalt nulstillet, hvorefter skovindvandringen eller tilgroningen begynder forfra. Havtorn en af de første vedplanter, der indvandrer akkurat som efter istiden i sin tid, dernæst følger selje-pil, grå-pil, rød kornel, benved, fjeld-ribs, kvalkved, dunet gedeblad samt birk, navr og fuglekirsebær. Stedvist kommer enebær. Efterhånden bindes og stabiliseres jordoverfladen.
Bøgen kommer forholdsvis tidligt. Frøfaldet fra den bagvedliggende skov er stort, og i løbet af nogle år begynder de første bøge at etablere sig. De vokser til. Skoven lukker sammen og skygger i løbet af nogle årtier en stor del af pionerskoven ihjel, hvorefter bøgen dominerer indtil næste skred.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.