Småbiotoperne i det åbne land er helt eller delvist omgivet af dyrkede marker. I løbet af de sidste 50-60 år er en tidligere ukendt forstyrrelse af planternes levemuligheder og miljøforholdene begyndt at påvirke småbiotoperne, nemlig spredning og afdrift af pesticider fra markerne. Pesticider i kombination med øget påvirkningen med gødning, forstyrrelser i forbindelse med markarbejdet og bortfald af evt. udnyttelse af småbiotoperne har betydet, at naboskabet med markerne har fået stor betydning for den udvikling, småbiotopernes vegetation har undergået.
Naboskabet med marker i omdrift betyder først og fremmest indvandring af markens enårige arter til åbne pletter i småbiotoperne. Da småbiotopernes normale plantedække er permanent og sammenhængende, kan åbne pletter kun opstå som følge af forstyrrelser i forbindelse med det fysiske markarbejde, eller de kan være en følge af behandling med ukrudtsbekæmpelsesmidler som glyphosat (figur 9-20).
Hvor der er sket fysiske forstyrrelse, optræder markens vilde planter som kornvalmue og kamillearter sammen med vår-brandbæger, vinterkarse og kulturplanten raps meget synligt i landskabets småbiotoper (figur 9-21). En følgevirkning af nærkontakt med ukrudtsmidlerne kan være masseoptræden af arter som kanadisk bakkestjerne, gold hejre og burre-snerre. Resultatet er, at småbiotoperne i agerlandet de sidste 50 år er blevet invaderet af arter, der ellers hører hjemme i de dyrkede marker og andre forstyrrede områder.
Påvirkningen med gødning og jordbrugskalk fra dyrkede marker har desuden skabt mere næringsrige forhold i småbiotopernes kant. Det har gjort levevilkårene vanskeligere for mange af de arter, der er mindre konkurrencestærke og som ellers kunne forventes i småbiotoperne. Stor nælde og almindelig kvik er nu blandt de mest udbredte arter i de næringsrige småbiotoper. Se også boks 9-1 og 9-2.
|
Der foreligger kun ret beskeden dokumentation af de ændringer, der er foregået i småbiotopernes blomsterpragt. Den ældre del af befolkningen kan dog iagttage forandringen, når erindringen om barndommens vejkant i 1950’erne konfronteres med selvsyn af vejkanterne i dag. Der findes dog en undersøgelse af vejkanternes udvikling. I 2000 undersøgte man 37 jyske og fynske vejkanter, der var blevet analyseret første gang omkring 30 år tidligere. I 1968/69 var vejkanternes skrænter bevokset med lave urter som f.eks. håret høgeurt og blåklokke. I 2000 var vejkanterne i stigende grad blevet domineret af højtvoksende, konkurrencestærke græsser og urter, herunder arter, der optræder som ukrudt i marker (tabel 9-5). Artssammensætningens ændring på vejkanter er således markant. I 1968/69 kunne man nemt plukke en blomsterbuket langs vejene. I 2000 er vejkanterne blevet farlige for græs-, bynke- og nældeallergikere, og buketten må købes hos blomsterhandleren. Ændringerne i vejkanternes vegetation tyder på stigende dominans af arter med større biomasseproduktion. Det kan skyldes manglende eller ændret pleje, og at det afslåede ma teriale ikke længere fjernes. Men det kan også skyldes forøget næringsstofbelastning. Således var fosforindholdet i jordbunden forøget væsentligt i løbet af de 30 år, der lå mellem de to omtalte undersøgelser. Det antal år, der er gået siden anlæggelse/udvidelse af en ny vejrabat på råjord, spiller givetvis også en væsentlig rolle for næringsstofindholdet. Mange af de i dag mest artsrige vejstrækninger forekommer således på lavproduktiv råjord langs nye veje. Efter anlæggelsen af hovedvej A 26 i Salling, Mors og Thy voksede der på øst- og nordvendte vejskråninger hele tre sjældne ulvefodsarter på den blottede mineralbund. I de senere år har forkanten langs de større veje fået et nyt indslag af arter på grund af vintersaltningen – nemlig arter der ellers træffes på salt bund langs vore kyster. Det er f.eks. fliget vejbred, strand-vejbred, udspærret annelgræs, dansk kokleare og engelskgræs (figur A og 14-28).
|
|---|
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.