FIGUR 9-22. Ved forøget næringsstofkoncentration kan stor nælde lokalt etablere sig i en ellers lavtvoksende græslandsvegetation. Det omvendte kan ikke lade sig gøre.

.

De vilde planters, f.eks. græslandarternes, spredning i landskabet fremmes, hvis der er god sammenhæng mellem deres biotoper. Spredningen er derimod vanskelig, hvis biotoperne er fragmenterede som små øer i landskabet, f.eks. som gravhøje midt ude i de dyrkede omdriftsmarker, se Mønstre i det åbne land og de følgende afsnit.

Man kunne forestille sig, at linjeformede småbiotoper kan fungere som korridorer mellem forskellige naturtyper, som arter tilhørende disse andre naturtyper kunne bevæge sig langs og på den måde genindtage områder, hvor de var forsvundet fra. Småbiotoperne kan imidlertid ikke fungere som spredningskorridor for arter fra biotoper med højere naturkvalitet end den, småbiotopen selv besidder, men godt for arter fra en natur af lavere kvalitet. Sagt med andre ord: Det er urealistisk at forestille sig, at en velkendt art som blå-klokke, der vokser på græsland, vil kunne etablere sig og sætte frø, der igen kan sprede planten et lille stykke videre, i et tæppe af stor nælde og almindelig kvik (figur 9-22).

Det er derimod let at forestille sig, at stor nælde eller kæmpe-bjørneklo kan etablere sig og bruge et gammelt hegn med mange græslandsarter som spredningsbiotop, hvis der blot nogle få steder af en eller anden grund er tilført ekstra næring.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Småbiotoper som spredningskorridorer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig