Udsætning af geddeyngel

I hele 47 søer har man forsøgt at forbedre tilstanden ved at sætte geddeyngel ud. Idéen bag forsøgene har været, at gedderne skulle nedbringe mængden af de karpefisk − skalle, rudskalle, brasen og flire − som især æder dyreplankton i søerne. Herved skulle, i teorien, mængden af dyreplankton stige. Og da dyreplankton æder planteplankton, skulle mængden af planteplankton falde, og vandet blive mere klart.

Kun i fem af de 47 søer bidrog geddeudsætningen muligvis til en forbedret tilstand, men selv i de få tilfælde var virkningen ikke entydig. Derfor indstillede Danmarks Fiskeriundersøgelser i 2006 forsøgene med geddeudsætning. Den manglende virkning kan skyldes, at samspillet mellem gedder og fredfisk ikke uden videre forplanter sig til dyreplankton og planteplankton. Måske skyldes den udeblevne virkning også, at de små gedder æder hinanden og i øvrigt opholder sig i tilknytning til vegetationen, så tætheden af gedder ud over søen alligevel ikke blev tilstrækkelig stor til at kunne gøre det nødvendige indhug i karpefiskenes (fredfisk) bestande.