Figur 20-6. A) Ved at kombinere rensning af spildevandet til Sønderby Sø på Fyn med aluminiumbehandling af søvandet i efteråret 2001 nedbragte man effektivt dets fosforindhold i årene umiddelbart efter behandlingen. I de efterfølgende år steg fosforindholdet dog igen, så det i 2010 var meget højt. B) Fosforindholdet i søbunden steg meget markant fra 2001 til 2003, fordi den tilsatte aluminium fældede fosforen på bunden.

.

Aluminium tilsættes søvand i form af aluminiumhydroxid, som danner snefnuglignende småklumper, flokke, i vandet. Flokkene binder opløst fosfor til sig og bundfælder, hvorved fosforen fjernes fra vandet, hvor det ellers kunne give anledning til uønsket opblomstring af planktonalger (se Sørestaurering). Aluminiumhydroxid anvendes efter samme princip i rensningsanlæg til at fjerne fosfor.

Aluminiumbundet fosfor er i modsætning til jernbundet fosfor upåvirket af iltforholdene i bundvandet (se forrige afsnit). Det kan dog gå i opløsning igen ved meget høj (over 9) eller lav (under 5,5) pH. Desværre har det også vist sig, at flokkenes bindingsevne aftager over tid, men selv efter 3 måneder vil 1 fosforatom være bundet for hver 10 aluminiumatomer, man har tilsat.

Fordele og ulemper

Aluminiumtilsætning er en attraktiv restaureringsmetode, fordi den umiddelbare virkning er så stor, og fordi stoffet samtidig er uskadeligt i kalkrige eller neutrale søer. Aluminium er et af de mest almindelige stoffer på Jorden og en ekstra tilsætning rokker ikke meget ved de oprindelige mængder. Men tilsætning af aluminium kan ikke benyttes i sure eller i kalkfattige søer, fordi der her dannes giftige forbindelser.

Da aluminiumhydroxidflokkene let hvirvles op fra bunden af bølger, er der også problemer i store søer, hvor stoffet kan ende med at blive koncentreret i de allerdybeste afsnit, hvor vandbevægelsen er mindst. Endelig kan aluminium genopløses, hvis søen fortsat modtager for meget fosfor udefra, der tillader opblomstring af planteplankton og får pH til at stige. Derfor er man interesseret i at undersøge virkningen af at kombinere alumniumtilsætning med opfiskning af fredfisk, så dyreplanktonet bedre kan udvikle sig og holde planteplanktonet, fotosyntesen og dermed pH nede.

Eksempler

Et af de tidligste eksperimenter med aluminiumtilsætning blev udført i Sønderby Sø på Fyn i 2001. I alt fik hver kvadratmeter af søen tilført 31 g aluminium i form af aluminiumklorid. Umiddelbart efter tilsætning faldt indholdet af fosfor i vandet med hele 97 %, og de fleste alger og andre partikler forsvandt fra vandet, fordi de klæbede til aluminiumflokkene og sank til bunds sammen med dem (figur 20-6). Målinger i søbunden viste som ventet, at fosforindholdet her steg tilsvarende. Efterhånden sank aluminiummet med tilknyttet fosfor ned i sedimentet, fordi det er tungere end det omkringliggende mudder.

I hele fem år efter tilsætningen var fosforindholdet i vandet markant reduceret, og vandet indeholdt især i de to første år færre alger og var mere klart. Derfor genindvandrede vandplanter. Virkningen har imidlertid ikke holdt sig på længere sigt. Det skyldes sandsynligvis, at der fortsat udledes for meget fosfat til søen.

Aluminiumtilsætning til flere kalkrige søer med neutral pH-værdi i de seneste år har bekræftet, at fosforindholdet reduceres markant, og at virkningen også holder sig i adskillige år. Den fremtidige forskning skal så vurdere, om virkningerne på fosforindholdet og den biologiske kvalitet er permanente, eller om man må overveje at gentage aluminiumdoseringen eller kombinere den med fiskemanipulation.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Aluminiumtilsætning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig