Trækgæster

Svømmeænderne er en af de dominerende grupper blandt trækgæsterne. Det drejer sig om arterne pibeand, krikand, knarand, gråand og spidsand. De forekommer talrigest i større vådområder og ved kysten, men optræder på trækket også i det åbne land, hvor de søger føde i fugtige enge, oversvømmede marker og på stubmarker.

Store mængder af sibiriske, russiske og skandinaviske pibeænder kommer her til landet i september og oktober. De går gerne på land, hvor de i tætte flokke nærmest som kreaturer græsser på brak- og saltenge. Tusindvis af fouragerende pibeænder samles også på lavvandede arealer ved kysten. De koncentreres især, hvor der er jagtfredet og rigeligt med ålegræs og havgræs. Vi ser nu langt flere pibeænder i Danmark om efteråret og vinteren end for 15 år siden. Antallet af rastende fugle er flerdoblet efter, at der i en række EF-fuglebeskyttelsesområder er blevet etableret jagtfrie områder (figur 13-43).

Krikanden er en af landets talrigeste svømmeænder på træk. Mange samles i august-oktober. Lidt færre ses i forbindelse med det hurtige gennemtræk om foråret i marts-april. De største koncentrationer ses i vore store vådområder som Vejlerne, Tipperne, Skjern Å-dalen og Vadehavet. Men hundredtallige flokke ses ikke ualmindeligt i andre kystnære strandenge og laguner samt visse steder i indlandet. Krikanden opsøger også gerne temporære oversvømmelser på marker og i enge og ådale.

Knaranden og spidsandenopholder sig under fødesøgningen gerne ved lavvandede tidevands kyster, i brakvandslaguner og på strandenge. Spidsanden er talrigest i Nord- og Vestjylland, mens den noget mere fåtallige knarand har en mere sydøstlig forekomst. Efterårstrækket kulminerer i september-oktober. Kun få fugle overvintrer.

Det er ikke mindst som værtsland for hundredtusinder af trækkende nordskandinaviske, grønlandske, nordrussiske og sibiriske vadefugle, at Danmark har international betydning. 35 forskellige vadefuglearter optræder regelmæssigt på træk her i landet. Alene i den danske del af Vadehavet er der talt op mod en halv million vadefugle, se bindet om havet. Men de fleste af arterne kan også ses i mindre antal andre steder på egnede, kystnære lokaliteter med lavvandede tidevandszoner, sand- og mudderflader. Visse arter optræder desuden under trækket i betydeligt antal på marker og enge. Det gælder især for vibe, hjejle, brushane, storspove og dobbeltbekkasin.

Op til et par hundredtusinde viber og hjejler opholder sig i det åbne land og ved kysten om efteråret (figur 13-44). De koncentreres især på enge og marker i inddæmmede og afvandede områder, men også på lavvandede sand- og mudderbanker ved kysten. Det bedste sted er Vadehavet. Brushanen er væsentlig mere fåtallig, og ses ofte på nyharvede marker, stubmarker eller i oversvømmede marker.

Mange vil især opleve den store regnspove (storspoven) om sommeren, hvor hunnerne allerede i juni indleder deres sydgående træk. I juli og august kan småflokke af storspover ses i det åbne land, hvor de især opsøger nyhøstede græs- og kornmarker (figur 13-45). Mere end 100.000 skandinaviske og russiske spover passerer forår og efterår landet som trækgæster. De opsøger også kreaturafgræssede enge og tidevandsflader ved kysten, men i jagtsæsonen fordrives mange af disse sky fugle fra de fleste områder på trods af, at arten blev fredet i 1984. Et par tusinde spover overvintrer i Vadehavet. De senere år er virkningerne af jagtfredningen begyndt at vise sig i form af et stadigt stigende antal overvintrende storspover på østdanske lokaliteter.

For størstedelen af Danmarks stære – og de mange skandinaviske trækgæster – er det åbne lands græsmarker og enge stedet, hvor der tankes op til efterårets sydvestgående træk.

Allerede ved midsommer, når ungerne er fløjet fra reden, begynder stærene at samle sig i flokke på kreaturafgræssede enge, nyslåede græsmarker eller stubmarker. Stærene foretrækker meget kortgræssede eller klippede enge, hvor det er muligt for de kortbenede fugle at gå rundt og trække stankelbenlarver op af jorden. Disse larver er et vigtigt fødeemne for stæren. Et larveangreb kan være et alvorligt skadedyrsproblem for græsplæner, på golfbaner og ved idrætsanlæg. Da en enkelt stærefamilie sætter mange tusinde stankelbenlarver til livs, har fuglen en vigtig økologisk funktion som biologisk skadedyrsbekæmper. Danmarks ynglebestand af stære har været i tilbagegang gennem en årrække, formentlig som en kombination af færre græsningsarealer i agerlandet og mangel på naturlige redehuller i danske skove.

I sensommeren og hen på efteråret udgør danske enge og græsmarker fødesøgningsområde for hundredtusinder af skandinaviske stære. På de udstrakte marskenge ved Vadehavet er betingelserne særlig gode, og her koncentreres store mængder stære. Om aftenen samles stærene til kollektiv overnatning, og her kan man på de største overnatningspladser opleve det fantastiske syn af hundredtusinde stære, der laver kollektive formationsflyvninger over rørsumpen, inden fuglene går til ro. Fænomenet er døbt „sort sol“ (figur 13-46).

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Trækgæster.

• Forrige afsnit er Vintergæster
• Næste afsnit er Andre gæster