Store mængder måger optræder året rundt i det åbne land. Mængderne er så store, at flere af arterne optræder i internationalt betydningsfulde forekomster. På enge og marker ses hyppigt flokke af fødesøgende stormmåger og hættemåger. Mågerne tiltrækkes især af de fødemuligheder, der opstår, når græsset slås, under høst, og når der pløjes og harves efter høst. Det er især regnorme og larver, mågerne går efter. Hættemågens og stormmågens nylige tilbagegang i Danmark og Nordeuropa tilskrives fødemangel på grund af faldende biologisk mangfoldighed i agerlandet, heriblandt netop færre regnorme. Også de noget større sølvmåger kan lejlighedsvis samles i fødesøgende flokke på enge og marker.

En iøjnefaldende fuglegruppe, som gæster det åbne land er kragefuglene. Det er en succesfuld og tilpasningsdygtig fuglegruppe, der i høj grad har forstået at udnytte de fødemuligheder, som menneskelig virksomhed på forskellig vis tilvejebringer. Vinterhalvårets store kragefugleflokke rummer formentlig finske, russiske og baltiske fugle, der overvintrer her hos os. De fleste af arterne yngler også i det åbne land, rågen endog som en form for karakterfugl. Men særlig talrige er de i yngletiden først og fremmest i byområder. uden for yngletiden samles kragefuglene i store blandede grupper til kollektiv overnatning på traditionelle overnatningspladser. De største grupper kan huse tusindvis af fugle.

Råger og alliker opsøger især stubmarker og enge, mens kragerne foretrækker bebyggelse, veje, strandenge og kystzonen. Rågen er ekspanderet igennem de seneste årtier, men er stadig mest talrig i landets østlige dele. Arten yngler i kolonier i smågrupper af høje, ældre løvtræer. Rågen er meget social, og fødesøgningen foregår ofte i flokke i det dyrkede land. Det er især stubmarker, nyslåede græsmarker, nyharvede marker og klippet græs, arten opsøger. Men også vej- og grøftekanter bruges. Føden er alsidig og omfatter bl.a. insekter, larver, orm, frø og i mindre omfang korn.

Dansk Ornitologisk Forenings standardiserede fugletællinger har vist, at antallet af alliker er gået vedvarende frem gennem de seneste 25 år, både i yngletiden og om vinteren. Årsagen er ikke kendt.

Efter at ravnen i en årrække har været i fremgang herhjemme, ses denne store kragefugl nu også i flokke uden for yngletiden. Den er standfugl, og de fleste ses i det sydlige Jylland, hvor ynglebestanden er tættest.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Andre gæster.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig