Når man planter skov, bygger man oftest på frø fra mere eller mindre nøje udvalgte modertræer, såkaldte frøkilder. Det giver afkommet en vis genetisk variation, som det altid er tilfældet med naturlig, kønnet formering. Eller også vælger man vegetativ formering, hvor afkommet genetisk set er helt magen til ophavet. Den vegetative formering er en kloning, og den kan for fleste træ- og buskarters vedkommende ske vha. stiklinger fra kviste, ved rodskud, gennem mikroformering ud fra knopper eller fra såkaldte somatiske embryoer.

Ét enkelt træ kan give tusindvis af klonede planter, og ved at bruge dem til udplantning kan man få et næsten uendeligt antal identiske kopier. Det er en attraktivt fremgangsmåde når “modertræet” har særlig gode egenskaber.

Frø fra udvalgte træer

Skovtræforædling har til formål at skabe mere værdifulde skove ved at identificere, krydse og høste frø på særligt udvalgte “plus”-træer. I Danmark blev de første forædlede frøkilder anlagt i 1940'erne, og siden er mange kommet til. Særlige plus-træer af ask, skov-fyr, rød-gran og douglasgran blev udvalgt i skovene og opformeret ved podning til skovfrøplantager. Arbejdet blev løbende udviklet, og siden 80'erne har der i Danmark været tale om egentlige forædlingsprogrammer inden for de vigtigste nåletræarter. I de seneste år er der opbygget tilsvarende programmer for en række af skovens hjemmehørende løvtræ- og buskarter (stilk-eg, vinter-eg, spids-løn, fugle-kirsebær, navr, tjørn, slåen, hassel, lind m.fl.).

Egentlige sorter eller kloner, som man kender det fra landbruget, er der dog ikke tale om. Der er langt mere genetisk variation i skovtræarternes frøplantager end i landbrugets frøformeringsprogrammer. Det skyldes, at det generelt anses for risikabelt at plante bevoksninger uden genetisk variation, fordi skovenes træer gennem deres lange levetid skal kunne håndtere skiftende miljøforhold og skadevoldende arter. Desuden skal de kunne forynge sig ved frøspredning uden at afkommet kommer til at lide af indavlsproblemer. Udsigten til markante klimaændringer har yderligere øget fokus på tilpasningsevne og derved genetisk variation som bærende princip.

Nye muligheder - nye problemer

Det fysiske resultatet af det forædlingsarbejde – i form af frø fra de forædlede frøkilder – der blev omtalt i forrige afsnit, danner løbende udgangspunkt for de træer, som plantes i dag og derved fremtidens skove. Sådan har det i hvert fald været hidtil, men sådan bliver det måske ikke ved.

En række nye, interessante redskaber i planteforædling har nemlig givet anledning til nye visioner for genetisk design at skovenes træer. Planteforskning giver løbende ny indsigt i den genetiske styring af biokemiske processer af vital betydning for planternes vækst og udvikling. Tekniske fremskridt betyder, at sådanne studier er økonomisk og teknisk mulige for stadig flere af skoves træarter, og metoder til genetisk modificering tilpasses hurtigt nye arter.

Genetisk modificering (GM) muliggør, at træer kan få indbygget gener fra helt andre plante- eller dyrearter, og derved opnå egenskaber, som stammer fra andre arter. Mindst lige så vigtig er muligheden for at konstruere træer, som blokerer, tænder eller slukker for særlig interessante gener. Et eksempel er træer, som producerer mindre – eller ingen – lignin i cellevæggene. Cellulosen er indlejret af lignin, og uden lignin er cellulosen lettere tilgængelig for papirproduktion. Nedbrydning og omdannelse til bioethanol forenkles også uden lignin, og hvis skovene skal levere fremtidens biobrændstof, kan et sådant plantemateriale måske være interessant?

Der er mange andre muligheder. Fibre med helt nye egenskaber, som kan erstatte plastic eller benyttes til vandafvisende papir? Træ med højere brændværdi, som gør flisbaserede kraftvarmeværker mere rentable? Træer, som optager tungmetaller eller andre forurenende stoffer og dermed beskytter grundvandet? Træer, som tåler salt og derfor kan vokse på golde jorde? Træer, som tåler tørke og derfor kan producere på marginale arealer? Træer, som ikke skades af insekter? ikke rådner? eller ikke kan ædes af termitter? Juletræer, som holder nålene på ubestemt tid?

Visionerne er mange, og antallet stiger i takt med, at den genetisk styring bag centrale fysiologiske mekanismer afdækkes. I en række lande arbejdes der allerede på at kunne producere GM-træer med kommercielt formål for øje.

Der er dog en række problemer forbundet med at bruge GM-træer i skovene. For det første tager afprøvning af GM-træer lang tid, fordi træer vokser langsomt, og fordi det er svært at forudsige alle potentielle effekter af fremmede gener i en ny art. For det andet opstår der let konflikt mellem ønsket om genetisk variation og brug af udvalgte, specielt designede GM-kloner, hvis disse skal indgå i normal skovproduktion med lange omdrifter. Hvis man planter GM-træer, som ikke er 100 % sterile, er der endelig en risiko for, at de indsatte gener bliver spredt til vilde plantepopulationer.

Nogle forskere er også bekymrede for, hvordan skovens vigtige “nedbryderkæde” af insekter, regnorme og svampe påvirkes, hvis der plantes træer med indbygget produktion af insekt- eller svampegift. Skovenes funktion som levested for dyr og planter kan derfor være i konflikt med introduktionen af træer, der er giftige for insekter og svampe. Det gælder ikke mindst, når man tager skovenes langsigtede perspektiv, komplekse næringsstofomsætning og mangeartede funktioner i betragtning.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Træerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig