Det fysiske resultatet af det forædlingsarbejde – i form af frø fra de forædlede frøkilder – der blev omtalt i forrige afsnit, danner løbende udgangspunkt for de træer, som plantes i dag og derved fremtidens skove. Sådan har det i hvert fald været hidtil, men sådan bliver det måske ikke ved.
En række nye, interessante redskaber i planteforædling har nemlig givet anledning til nye visioner for genetisk design at skovenes træer. Planteforskning giver løbende ny indsigt i den genetiske styring af biokemiske processer af vital betydning for planternes vækst og udvikling. Tekniske fremskridt betyder, at sådanne studier er økonomisk og teknisk mulige for stadig flere af skoves træarter, og metoder til genetisk modificering tilpasses hurtigt nye arter.
Genetisk modificering (GM) muliggør, at træer kan få indbygget gener fra helt andre plante- eller dyrearter, og derved opnå egenskaber, som stammer fra andre arter. Mindst lige så vigtig er muligheden for at konstruere træer, som blokerer, tænder eller slukker for særlig interessante gener. Et eksempel er træer, som producerer mindre – eller ingen – lignin i cellevæggene. Cellulosen er indlejret af lignin, og uden lignin er cellulosen lettere tilgængelig for papirproduktion. Nedbrydning og omdannelse til bioethanol forenkles også uden lignin, og hvis skovene skal levere fremtidens biobrændstof, kan et sådant plantemateriale måske være interessant?
Der er mange andre muligheder. Fibre med helt nye egenskaber, som kan erstatte plastic eller benyttes til vandafvisende papir? Træ med højere brændværdi, som gør flisbaserede kraftvarmeværker mere rentable? Træer, som optager tungmetaller eller andre forurenende stoffer og dermed beskytter grundvandet? Træer, som tåler salt og derfor kan vokse på golde jorde? Træer, som tåler tørke og derfor kan producere på marginale arealer? Træer, som ikke skades af insekter? ikke rådner? eller ikke kan ædes af termitter? Juletræer, som holder nålene på ubestemt tid?
Visionerne er mange, og antallet stiger i takt med, at den genetisk styring bag centrale fysiologiske mekanismer afdækkes. I en række lande arbejdes der allerede på at kunne producere GM-træer med kommercielt formål for øje.
Der er dog en række problemer forbundet med at bruge GM-træer i skovene. For det første tager afprøvning af GM-træer lang tid, fordi træer vokser langsomt, og fordi det er svært at forudsige alle potentielle effekter af fremmede gener i en ny art. For det andet opstår der let konflikt mellem ønsket om genetisk variation og brug af udvalgte, specielt designede GM-kloner, hvis disse skal indgå i normal skovproduktion med lange omdrifter. Hvis man planter GM-træer, som ikke er 100 % sterile, er der endelig en risiko for, at de indsatte gener bliver spredt til vilde plantepopulationer.
Nogle forskere er også bekymrede for, hvordan skovens vigtige “nedbryderkæde” af insekter, regnorme og svampe påvirkes, hvis der plantes træer med indbygget produktion af insekt- eller svampegift. Skovenes funktion som levested for dyr og planter kan derfor være i konflikt med introduktionen af træer, der er giftige for insekter og svampe. Det gælder ikke mindst, når man tager skovenes langsigtede perspektiv, komplekse næringsstofomsætning og mangeartede funktioner i betragtning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.