Klimaet (skovenes fremtid)

Gennem de seneste 150 år er Jordens gennemsnitlige temperatur steget fra omtrent 13,5 til 14,5 °C. Nedbørsmønstret har også ændret sig med tendens til en større intensitet og en mindre mængde, der falder som sne. Den samlede mængde er blevet højere i nogle regioner (østlige Nord- og Sydamerika, Nordeuropa og Nord- og Centralasien, regioner på høje breddegrader) og lavere i andre (bl.a. dele af Afrika, Middelhavsområdet og det sydlige Asien, regioner mellem 10 og 30 graders bredde). I nogle regioner følges disse forandringer af en større hyppighed af tørke og/eller oversvømmelse. Det er et faktum, at mængden af is, sne og områder med permafrost mindsker, og at havoverfladen stiger. Siden 1970'erne er der en tendens til kraftigere og længerevarende orkaner.

Klimaobservationer i Danmark viser, at temperaturen siden 1870 er steget med knap 1,5 °C og nedbøren med ca. 100 mm. Antallet af solskinstimer er på højde med tal fra 1940'erne, men har været stigende siden 1980. Ligesom på den globale skala er der en tendens til kraftigere storme. De seneste knap 40 år har vi f.eks. haft lige så mange storme med vindhastigheder over 24,5 m/sekund, som vi havde i de foregående 80 år.

Og klimaforandringerne vil fortsætte – uanset deres årsag. I Danmark regner vi officielt med, at klimaforandringerne kommer til at følge et af to scenarier fra IPCC, FN’s klimapanel, A2 og B2 eller EU2C, der er et europæisk udviklet scenario. Det kommer især til at betyde stigende nattemperatur, og at der kommer færre døgn med frost. Der forventes også en stigning i hyppigheden af voldsomme storme. Alle forventningerne er naturligvis usikre. Mest usikker er forudsigelsen af nedbørsmængden og nedbørsfordelingen samt stormhyppigheden og stormstyrken, mens temperaturstigningen er mindre usikker. Men alle klimaforandringer vil få betydning for skovene.

Virkningen på skovene

Den forventede stigning i temperaturen, især den, der falder om natten og om vinteren, hvor vi normalt har lave temperaturer, betyder, at vækstsæsonen for skov forlænges. Den nuværende vækstsæson er ca. 7,5 måneder, og i det relativt pessimistiske A2-scenario er vækstsæsonen øget med næsten 2 måneder, mest i kystnære områder (vækstsæsonen er sat til den periode, hvor gennemsnitstemperaturen 6 døgn i træk er over 5 °C). Samtidig er antallet af frostdage omtrent halveret.

En længere vækstsæson (og en generelt øget temperatur) vil betyde en større tilvækst for skovtræerne, men kun hvis de nødvendige ressourcer er til stede gennem hele vækstperioden. Færre døgn med frost kan betyde færre frostskader på skovtræer, men kan også føre til, at de perioder med frost, som er nødvendige for nogle træer, udebliver, og det kan føre til alvorlige forstyrrelser i deres vækstrytme og udspring.

Stigning i temperaturen i kombination med lavere sommernedbør vil betyde større risiko for tørkeperioder. Tørkeperioder fører til mindre vækst hos træer og kan betyde, at sundhedstilstanden svækkes, træerne taber f.eks. løv, og der er en øget risiko for såkaldte sekundære skader (f.eks. barkbilleangreb). Risiko for tørke vil afhænge af roddybden og af jordbundstypen – sandede jorder mere udsatte end jorder med et højere indhold af finkornet materiale som ler og silt.

Ændringer i nedbørens fordeling vil formodentlig også få stor betydning. Hvis nedbøren generelt falder som intensiv regn med en øgning af tidsrummet uden nedbør, vil risikoen for tørke på visse lokaliteter stige. Øget hyppighed og muligvis øget intensitet af tørke (graden af udtørring) vil tilsvarende øge risikoen for brand.

Øget vinternedbør kan betyde, at grundvandet stiger, og på grundvandsnære skovlokaliteter kan dette påvirke træernes rodudvikling. Våde jorder (og færre dage med frossen jord) i kombination med høje vindhastigheder kan dertil øge risikoen for stormfald. Jordbundsforholdene i kombination med de hyppigere og kraftigere storme, man forventer i fremtiden, vil formodentlig betyde en højere stormfaldsrisiko end hidtil.

Som noget helt centralt forventer man, at koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren vil stige. Det kan føre til øget vækst i skoven, men endnu er det usikkert, i hvor høj grad en sådan virkning vil indfinde sig. Flere forsøg har nemlig vist, at virkningen generelt er mindre end forudset bl.a. pga. begrænsninger i træernes næringsstofadgang eller luftforurening, som kan have en skadelig virkning på væksten (f.eks. ozon).

En øget kuldioxidkoncentration kan også få træerne til at holde spalteåbningerne mindre åbne. Derfor kan træerne spare på vand, som ellers ville gå tabt ved transpirationen. I nogle tilfælde kan en øget kuldioxidkoncentration derfor betyde, at træernes vandressourcer varer længere.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Klimaet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig