Betragter man det bølgede og bakkede danske landskab, er der ikke meget, som vidner om voldsomme geologiske begivenheder. Landskabet er da også næsten udelukkende et resultat af gletsjeres virkning under de sidste istider. Dog kan der nogle steder på overfladen ses spor af bevægelser i undergrunden. Nogle dalstrøg ligger oven på gravsænkninger i dybet, og andre steder vidner opskubbede kalklag nær overfladen om, at salt-diapirer har arbejdet sig opad i undergrunden.

Bevæger man sig imidlertid ned i undergrunden, kan man se, at der i tidligere tider har været ganske voldsom aktivitet i det, som nu er Danmark (figur 4-1). Et tværsnit i sydvest-nordøstlig retning over Fjerritslev i Nordjylland vil afsløre en gigantisk såkaldt forkastning, hvor lagene er forskudt flere kilometer i forhold til hinanden. Også lag fra Jura, som kan ses på Bornholm, ligger flere kilometer nede under havbunden vest for øen, fordi lagene er forskudt langs en forkastning. Faktisk er den danske undergrund gennemskåret af mange forkastninger.

I det danske landskab kan man heller ikke umiddelbart se, hvilke aflejringer fra tidligere tider der findes i Danmarks undergrund. I klinter og grus- og kalkgrave kan man ganske vist finde lag fra perioderne Kridt, Palæogen og Neogen, men kun på Bornholm kan man finde bjergarter fra perioderne Prækambrium-Silur og Trias-Jura (se Prækambrium, Kambrium, Ordovicium og Silur, Trias og Jura). Dybe boringer i det øvrige Danmark har dog vist, at der under det overfladenære sand, ler og grus fra Kvartær findes aflejringer fra næsten alle geologiske perioder, og dybest ligger gnejser og granitter fra Jordens urtid, Prækambrium.

Disse gnejser og granitter når til jordoverfladen i Norge og Sverige og på Bornholm. På overfladen i det øvrige Danmark finder man dem som små og store sten i kvartærtidens sedimenter. Disse vandreblokke er bragt hertil med gletsjere under de forskellige istider, der har præget landet i de sidste 2,5 millioner år (se Kvartær samt de følgende afsnit). Nogle af dem er ledeblokke, det vil sige sten hvis oprindelsessted kendes. Mest kendt er nok rhombeporfyr fra osloområdet, men flere granitter kan f.eks. ret nøje stedfæstes til bestemte områder i Sverige og på Ålandsøerne.

Næsten alle de sten, man finder i overfladenære lag i Danmark, bortset fra f.eks. flint og kalksten fra kridtlagene, er således bragt til os med gletsjere fra det øvrige Skandinavien. Disse sten er også vidnesbyrd om større geologiske begivenheder i jordens historie. Gnejser og granitter er nemlig opstået ved bjergkædedannelser, og rhombeporfyr og granitter er resultatet af smeltede bjergarter, der flød ud på jordoverfladen eller størknede i dybet i et magmakammer (se Bjergarter og sedimenter). De fleste af disse større begivenheder i jordens historie fandt sted nogenlunde samtidig flere steder på kloden. De kaldes her for de globale begivenheder.

Boks

FIGUR 4-1 (a). Det rolige danske landskab har tidligere være udsat for voldsomme begivenheder. Et tværsnit ned gennem jorden ved Fjerritslev i Nordjylland viser, at lagene er forskudt flere kilometer i forhold til hinanden langs en såkaldt forkastning. Det skyldes store bevægelser i jordskorpen.

.

FIGUR 4-1 (b). Nordjylland.

.

Signaturforklaring til FIGUR 4-1.

.

FIGUR 4-1. Det rolige danske landskab har tidligere være udsat for voldsomme begivenheder. Et tværsnit ned gennem jorden ved Fjerritslev i Nordjylland viser, at lagene er forskudt flere kilometer i forhold til hinanden langs en såkaldt forkastning. Det skyldes store bevægelser i jordskorpen. Ill.: Jørgen Strunge.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Spor efter globale begivenheder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig