Snogen findes i det meste af Danmark. Den mangler på en del øer og er ret sjælden i Vestjylland. Nord for Limfjorden er der kun gjort få observationer, mest i de senere år.
Snogen opholder sig meget i og ved vandhuller, i moser og enge. Langt det vigtigste fødeemne her er padder, men fisk indgår også i kosten. Der forekommer dog også snoge i tør skov og på hedebakker, hvor føden hovedsagelig er skrubtudser. Nogle snoge opholder sig andre steder, f.eks. på strandskrænter; måske lever de af firben.
Snogene kommer typisk frem i begyndelsen af april; da kan man se flokke sole sig nær ved vinterkvarteret. Parringen foregår især nær overvintringsstedet. Nogle parrer sig allerede om efteråret, men de fleste parringer sker om foråret. Nogle hanner kan vandre langt omkring for at finde hunner at parre sig med. Efter parringstiden vandrer de ud i terrænet (figur 12-11). drægtige hunner vandrer dog ikke så langt først på året, men i juli måned, når æggene skal lægges, kan de foretage lange vandringer.
Æggene lægges på steder, hvor der er varmt og fugtigt. Det er især steder med rådnende plantemateriale, der udvikler gæringsvarme, dvs. møddinger, kompostbunker, halmstakke, bunker af visne blade, savsmuldsbunker og lignende. Andre muligheder er sydvendte stengærder og under henkastede metalplader. Efter endt æglægning vandrer de tilbage i retning af vinterkvarteret. I løbet af september vandrer dyrene det sidste stykke tilbage til overvintringsstedet, og dvalen starter i september-oktober.
Afsnittet fortsætter efter boksen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.