Snogen findes i det meste af Danmark. Den mangler på en del øer og er ret sjælden i Vestjylland. Nord for Limfjorden er der kun gjort få observationer, mest i de senere år.

Snogen opholder sig meget i og ved vandhuller, i moser og enge. Langt det vigtigste fødeemne her er padder, men fisk indgår også i kosten. Der forekommer dog også snoge i tør skov og på hedebakker, hvor føden hovedsagelig er skrubtudser. Nogle snoge opholder sig andre steder, f.eks. på strandskrænter; måske lever de af firben.

Snogene kommer typisk frem i begyndelsen af april; da kan man se flokke sole sig nær ved vinterkvarteret. Parringen foregår især nær overvintringsstedet. Nogle parrer sig allerede om efteråret, men de fleste parringer sker om foråret. Nogle hanner kan vandre langt omkring for at finde hunner at parre sig med. Efter parringstiden vandrer de ud i terrænet (figur 12-11). drægtige hunner vandrer dog ikke så langt først på året, men i juli måned, når æggene skal lægges, kan de foretage lange vandringer.

Æggene lægges på steder, hvor der er varmt og fugtigt. Det er især steder med rådnende plantemateriale, der udvikler gæringsvarme, dvs. møddinger, kompostbunker, halmstakke, bunker af visne blade, savsmuldsbunker og lignende. Andre muligheder er sydvendte stengærder og under henkastede metalplader. Efter endt æglægning vandrer de tilbage i retning af vinterkvarteret. I løbet af september vandrer dyrene det sidste stykke tilbage til overvintringsstedet, og dvalen starter i september-oktober.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Boks

FIGUR 12-14 (a). Tegningen viser kuldstørrelsen (dvs. antal æg) hos hunsnoge af forskellig længde. Figuren viser data fra tre forskellige områder.

.

FIGUR 12-14 (b). Snog.

.
FIGUR 12-14. Snog. Tegningen viser kuldstørrelsen (dvs. antal æg) hos hunsnoge af forskellig længde. Figuren viser data fra tre forskellige områder. De danske oplysninger er fra Kjærgaard Jensen, 1980. De svenske fra Madsen, 1983, og de hviderussiske fra Pikulik m.fl., 1988. Foto: Biopix/N. Sloth.

Afsnit fortsætter her.

I modsætning til mange andre krybdyr yngler snogene hvert år. Til gengæld tilpasses mængden af æg til hunnens størrelse og ernæringstilstand (figur 12-14). I Danmark ses nyklækkede snogeunger typisk i begyndelsen eller midten af september. Ungerne lever ret skjult, opholder sig ikke nødvendigvis ved vand og æder bl.a. snegle og insekter, foruden små padder. De er ca. 3 år om at blive kønsmodne.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Snog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig