Skov af andre nåletræer
Sitka-gran
Blandt Danmarks øvrige nåletræer er den nordamerikanske sitka-gran den mest udbredte. I skovstatistikken fra 2006 udgjorde sitka-gran 6,4 % af det totale skovareal.
Bevoksninger af sitka-gran minder i udseende om rød-granbevoksninger og drives også på stort set samme måde. Dog kan sitka-gran bedre end rød-gran tåle salt i luften og er derfor i højere grad brugt i klitskovene.
Også det tilknyttede dyre- og planteliv minder om det, som knytter sig til rød-granen. Til skade for skovbruget er der dog to af de insekter, som generelt er knyttet til rød-gran, som er specielt glade for sitka-gran: jættebarkbillen (Dendroctonus micans) og sitkabladlusen (Elatobium abietinum, se Insekter som medvirkende faktor). Mens det ser ud, som om rød-granen “har vænnet” sig til angreb af de to arter, går det langt hårdere ud over sitka-granen.
I begyndelsen af 1900-tallet var jættebarkbillen kun kendt fra Nordsjælland. Hundrede år efter havde den bredt sig til stort set alle danske nåleskove. Der var særligt kraftige angreb af jættebarkbillen i sitka-gran i 1986-88 og igen i 2007 og 2008. Jættebarkbillen er i stand til at angribe helt sunde træer, idet den kan klare træets forsøg på at drukne den i harpiks. Symptomet på angreb er små tragte af harpiks, hvor billen graver sig ind og ud. Harpiksen bliver blandet med smuld fra billens gnav under barken og kommer til at ligne brændte mandler. Træerne dør normalt ikke af angrebet, da der kun er få biller på hver stamme.
De fleste andre bladlus suger på de nye nåle, men sitkabladlusen, som kan kendes på sine røde øjne, suger på de gamle nåle. Det er meget karakteristik for angreb af sitkabladlus, at det kun er nålene fra sidste år, som bliver brune og falder af, mens de nye nåle fra foråret er grønne. Sitka-gran kan dø af angreb af sitkabladlus og jættebarkbille. På overlevende træer medfører skaderne tilvæksttab og en generel svækkelse af træerne, hvorfor de to arter ikke just er populære i skovbruget.
Almindelig ædelgran
Almindelig ædelgran er især udbredt i hedeskovbruget, hvor den gerne sår sig selv og danner etagerede bevoksninger. I 2006 var der ca. 14.000 ha med ædelgran i Danmark svarende til 2,6 % af det samlede skovareal.
Ædelgran tåler vindslid bedre end rød-gran og er tillige skyggetålende og ganske stormfast. Den har imidlertid nogen “startproblemer”, dels bides de unge planter stærkt af hjorte (med mindre kulturen hegnes), og dels er den en langsom starter, der er meget følsom over for forårsnattefrost.
Ædelgranen bidrager til at skabe stabile nåleskovsmiljøer med en typisk nåleskovsflora og flere sjældne bregnearter. En særlig form for ædelgranskove udgøres af juletræsplantager og klippegrøntbevoksninger (boks 17-3).
Lærk
Der er plantet en del lærk rundt om i Danmark. Lærk kan gro på de fleste jordtyper og findes derfor hist og her over hele landet. I klit- og hedeskovbruget har lærkeskov mange steder afløst bjerg-fyr, mens lærken på de bedre jorder ofte findes som ammetræer for eg eller som indblanding i bl.a. bøgeskove.
I modsætning til andre nåletræer er lærken lys og løvfældende. Lærkeskove har derfor ofte en frodig undervækst af bregner og græs. Især hvor lærken står på sandbund, forekommer en frodig svampeflora med mange mykorrhizadannere, inkl. gulstokket rørhat, der tilsyneladende er under spredning herhjemme. Den almindelige lærke-rørhat (Suillusgrevillei) er lige almindelig på mager og god jord, mens den sjældne slimet rørhat (Suillus laricinus) kun findes under lærk på god bund.
Den lyse lærkeskov rummer et mylder af småfugle, mens store, gamle lærketræer, der står som indblandingstræer i løvskov, også ofte anvendes som redetræer for musvåger og andre rovfugle. Det skyldes måske, at smågrene og kviste fra lærketræ let knækker i lige de størrelser, som rovfuglene foretrækker til redebygning.
Fremtiden
A. Nyplantet juletrækultur af nordmannsgran.
B. Typisk pyntegrøntbevoksning af nobilis. De øverste 3-4 grenkranse bevares, mens de øvrige afklippes.
Med den nuværende tendens til naturnært skovbrug og i lyset af den usikkerhed, der råder omkring de globale klimaændringer, er det vigtigt for skovbruget at have “flere heste at spille på”. Det er derfor alt overvejende sandsynligt, at skovejerne i Danmark vil fortsætte med at anvende de andre nåletræer i mindre bevoksninger og som indblandingstræarter. Desuden er arter som almindelig ædelgran og lærk sammen med eg velegnede som afløsere i de gamle bjerg-fyrplantager.
Når det gælder plantningerne af klippegrønt og juletræer, er artsvalget afhængigt af markedsforholdene og arealerne vil hurtigt blive konverteret til andre arter, hvis markedet ændrer sig. Hvis på den anden side produktionen af juletræer fortsætter, må det forventes, at en større og større del af den intensive produktion flyttes ud på den flade, veldrænede landbrugsjord, hvor renholdelse og høst er lettere at gå til – en udvikling, der allerede er godt i gang.
|
En ganske særlig dansk nåleskovstype udgøres af juletræs- og pyntegrøntbevoksninger, der både plantes på skovarealer og på markjord. Arealet med juletræer og pyntegrønt udgør ca. 2 % af det samlede skovareal i Danmark, og vi eksporter rundt regnet 10 millioner juletræer og over 35.000 tons pyntegrønt om året. Ca. 1,7 millioner juletræer bruges i Danmark, resten eksporteres. For mange skovejere er det den indtægt, der får skovens økonomi til at løbe rundt. Paradoksalt nok går meget af eksporten til skovlande som Tyskland, Norge, Schweiz og Østrig. I Danmark er klimaet nemlig meget velegnet til at dyrke juletræer. Vi har ikke så ofte hård vinterfrost som i de nordiske og bjergrige europæiske lande. Samtidig er vore somre korte og relativt kølige, så væksten bliver mindre end i Mellemeuropa. Det giver pænere og mere kompakte træer. Nordmannsgran er den mest dyrkede træart til juletræer, først og fremmest på grund af den harmoniske og regelmæssige form, de fyldige og regelmæssige skud og den mørkegrønne nålefarve, men træernes afstamning er altafgørende for kvaliteten. Nordmannsgran stammer fra Kaukasus og de tyrkiske kystbjerge sydøst for Sortehavet og findes i en del forskellige herkomster med forskellige egenskaber. F.eks. er den tyrkiske nordmannsgran ofte mere hurtigvoksende end de georgiske herkomster fra Kaukasus. Pyntegrønt (eller klippegrønt) er afskårne grene til juleudsmykning, gravdækning, kranse m.m. Som klippegrønt dyrkes især nobilis og nordmannsgran, men også almindelig ædelgran og cypres. Dyrkning af pyntegrønt og juletræer På mange måder minder driften af en juletræskultur mere om landbrug end skovbrug. Fra plantning til høst går der kun 8-12 år, og der foregår intensiv renholdelse, gødskning og skadedyrsbekæmpelse. For pyntegrønts vedkommende klippes der fra træerne er 6-7 år indtil de som 40-50 årige er blevet for høje og grove. I forhold til andre skovplantninger anvendes langt mere bekæmpelse med ukrudtsmidler og insektgifte, selv om mange avlere er gået over til integreret drift med afskærmet sprøjtning og lavere doser eller økologisk drift, hvor græs og konkurrerende opvækst holdes nede med harvning eller fåregræsning. Det er almindeligt at gødske i juletræs- og pyntegrøntbevoksninger for at give nålene en smuk og ensartet mørkegrøn farve og erstatte de næringsstoffer, som føres bort i juletræer og klippegrønt. Plante- og dyrelivet i pyntegrøntbevoksninger Den intensive renholdelse sammenholdt med den korte omdriftstid og insektbekæmpelsen sætter naturligvis sine grænser for det naturlige plante- og dyreliv i juletræs- og pyntegrøntbevoksninger. Arealerne kan udvikle sig til golde flader, hvor stort set kun den sejlivede, indslæbte plante kanadisk bakkestjerne kan gro, men selv i mere skånsomt renholdte kulturer er bundfloraen sparsom og domineret af generalister og pionerarter. Fugle, der er knyttet til skovrande og buskadser, f.eks. tornirisk og guldspurv og mange sangere, trives dog ganske godt i kulturerne, ligesom disse normalt huser en bestand af smågnavere, som gør det værd for ræve, ugler og musvåger at lægge vejen forbi i ny og næ. Enkelte juletræsavlere har faktisk sat udkikspinde op i kulturerne for at få ugler og rovfugle til at hjælpe med at holde musebestanden nede. Center for Skov & Landskab undersøgte i årene 2001 og 2002 insekter og andre smådyr i 20 juletræsplantager – halvdelen økologiske, halvdelen konventionelle. Her fandt de 312 arter eller artsgrupper af leddyr og snegle. Billerne alene omfattede 168 arter. Især hvis juletræsplantagen er anlagt tæt på læhegn, er der mulighed for relativt mange insekter i plantagerne, bl.a. rovbiller og mariehøns, som også juletræsavlerne sætter pris på, da de æder ædelgranlus og derfor nedsætter behovet for dyr, kemisk bekæmpelse. I juletræsplantagerne er der en meget stor bestand af edderkopper, som man ved selvsyn kan overbevise sig om ved at tælle spindelvæv en tidlig morgen med dug eller rimfrost. Edderkopper er rovdyr; dyr der fanger og fortærer et bredt udsnit af byttedyr – bl.a. fluer og andre insekter, der bevæger sig hurtigt. Sandsynligvis giver juletræsplantagens åbne struktur rigtig gode muligheder for de netspindende arter. Der er flest edderkopper i økologisk dyrkede juletræsplantager, sandsynligvis fordi de i konventionelle plantager bliver ramt af pesticidanvendelsen, selv om det ikke er dem, der sprøjtes mod. |
Vejviser
Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Skov af andre nåletræer.
- Forrige afsnit er Bjerg-fyrskov
- Næste afsnit er Særlige levesteder i skovene
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.