Træer, buske og andre grønne planter er – som beskrevet i kapitlet Skovens vækst (inkl. efterfølgende afsnit) – helt centrale i skoven. Det er disse såkaldte primærproducenters binding af solenergi via fotosyntesen og opbygning af organisk materiale (plantebiomasse), som er grundlaget for samspillet mellem skovens organismer. En stor del af den bundne energi (bruttoprimærproduktionen) bruger planterne selv i deres eget stofskifte, dvs. til leveomkostninger, men de investerer også energi i egen vækst og produktion af afkom. Dette plantemateriale (nettoprimærproduktionen) er til rådighed for skovens andre organismer – de såkaldt heterotrofe, der er afhængige af færdigdannet organisk materiale som føde. Heterotroferne omfatter alle dyr, alle svampe og størstedelen af bakterierne.
Der skelnes mellem to typer af overordnede fødekæder, græsningsfødekæder og nedbryder fødekæder med udgangspunkt i henholdsvis levende og dødt plantevæv (figur 7-1). En levende plante (primærproducent), en planteæder (primærkonsument) og et rovdyr (sekundærkonsument) er næringstrin i en simpel, treleddet græsningsfødekæde. Tilsvarende er en organisme, oftest en svamp eller en bakterie, som ernærer sig af det døde organiske stof (primærnedbryder), et dyr, som æder nedbryderorganismen (sekundærnedbryder) og et rovdyr (tertiærnedbryder) næringstrin i en fireleddet fødekæde med udgangspunkt i dødt organisk materiale – især døde plantedele – en nedbryderfødekæde. I begge fødekæder besættes yderligere næringstrin af større og større rovdyr, predatorer. Sidste rovdyr i kæden kaldes en toppredator. Antallet af næringstrin i en fødekæde er ofte 3-5, minimum er tre.
Alle konsumenter har en dobbeltrolle i fødekæden: de lever af organisk materiale fra det foregående niveau, men er selv fødegrundlag for det følgende – efter devisen: æd og bliv ædt. Næringsstoffer og energi bundet i føden overføres på denne måde fra det ene næringstrin til det næste; fødekæden er derfor en god, forenklet model for strømmen af energi og næringsstoffer mellem organismer i et økosystem – en visualisering af en ellers usynlig transportvej.
En fødekæde er imidlertid blot en tilnærmelse til virkelighedens verden, f.eks. er det ofte meget vanskeligt entydigt at placere en organisme på næringstrin. Mange dyr er altædende (omnivore), eller skifter fødeemne i løbet af udviklingen. Fødekæder er derfor ikke en detaljeret beskrivelse af det aktuelle samspil mellem organismerne, men de er meget velegnede til at give et overordnet overblik. I skoven er der mange græsningsfødekæder og mange nedbryderfødekæder; de er sjældent isolerede enheder, men er koblet sammen i fødenet (figur 7-2). Mange svampe- og dyrearter indgår i flere fødekæder, f.eks. kan rovlevende løbebiller nedlægge byttedyr fra såvel græsnings- som nedbryderfødekæder. Transportvejene for næringsstoffer og energi er altså ikke enstrengede, men danner et forgrenet netværk med mange alternative veje. Selv på meget små levesteder kan man undertiden finde fødenet med mange aktører (figur 7-7 i afsnittet Græsningsfødekæder nedenfor).
I hvert led af fødekæden sker der en overførsel af stof og energi, men der er også et betydeligt tab. Et dyr afgiver således en betydelig del af den indtagne planteføde som ekskrementer; resten optages – assimileres – af dyrets organisme (figur 7-3). På hvert næringstrin går hovedparten af den optagne energi til dækning af organismernes egne leveomkostninger (udtrykt som respiration) og forsvinder til omgivelserne som varmeenergi; i gennemsnit bindes højst 10 % af energien i nyt organisk materiale, der derefter er til rådighed for det følgende konsumentled. For hvert næringstrin, der indgår i fødekæden, leveres altså en mindre og mindre energimængde videre. Det sætter en grænse for antallet af næringstrin i en fødekæde; jo længere kæden er, desto mindre energi går der videre til sidste led. Grænsen er nået, når toppredatorens energiforsyning (føderessource) ikke længere er tilstrækkelig til at dække dens leveomkostninger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.