Saltholm i Øresund

Et af Danmarks største strandengsområder ligger midt i Øresund. Utallige flypassagerer har under indflyvning til Kastrup Lufthavn kunnet kaste et blik ned på en stor, grøn og flosset ø (figur 8-56). Og i de senere år har samme ø været en del af udsigten fra Øresundsbroen på vej til Malmø. Men færre har besøgt Saltholm, og endnu færre har bevæget sig til fods ned på den sydlige, fjerne ende af øen.

Ligesom Rønnerne på Læsø er Saltholm dukket op af havet ved landhævning efter sidste istid. Det skete for 3-4000 år siden. Jordbunden på Saltholm består af tørv og muld. Derunder er der moræneler efterladt af isen under den seneste istid. Isen efterlod også de mange store sten, der nu ligger spredt langs kysten og inde på øen. Men lige under leret er der hård kalksten (København Kalk se i bindet om geologien). Kalken har været brudt fra den tidlige middelalder og op i 1900-tallet.

Strandengen består af saltenge langs kysten og strandoverdrev længere inde. Kystlinjen er meget uregelmæssig, og små loer skærer sig ind i engen (figur 8-57). Tidevandsforskellen er endnu mindre end ved Læsø, ca. 15 cm. Og saltholdigheden i vandet er lavere, idet den svinger omkring 12 ‰. Det afspejler sig i vegetationen. Rønnernes vidtstrakte hindebæger-flader savnes her. Men bortset fra det er der en rigdom af forskellige strandengsplanter.

Saltholms strandenge har fra gammel tid været – og bliver stadig – brugt til græsning for bønderne på Amager. Hvert forår sejles heste, kvæg, får og gæs til øen, hvor de tilbringer sommeren. Den nordligste del af øen er dog hegnet fra.

Afsnittet fortsætter efter boksen.