Rønnerne på Læsø

FIGUR 8-54. Vegetations- og landskabstyper på Rønnerne.

.

FIGUR 8-55. Rønnerne ved storm og højvande. I forgrunden strand-malurt. Længere tilbage blomstrende strand-asters. August 2003.

.

Det store strandengsområde Rønnerne er ligesom det øvrige Læsø et relativt ungt landskab, der er udviklet i et samspil mellem gentagne landhævninger og havstigninger siden isen forsvandt fra området. Rønnerne består af et antal større og mindre øer, rønner, der er adskilt ved smalle vandområder. Mest isoleret ligger Hornfiskrøn – den yngste af øerne.

Rønnerne hviler på et kompakt lag af ler, der blev aflejret i havet under den sidste del af istiden. Leret indeholder store sten. De blev ført til området med isbjerge, der løsnede sig fra isen ved den svenske kyst, og siden gjort synlige, fordi det omgivende ler blev vasket bort ved senere havstigninger. Disse store, spredt-liggende sten skaber afveksling på de grønne strandengsflader.

Den lavestliggende del af Rønnerne består af saltenge omgivet af vidtstrakte vader, der er tørre ved lavvande (figur 8-54). Den mest fremtrædende plante på saltengene er hindebæger, der i blomstringstiden farver engen violet. Men i øvrigt kan der træffes et bredt udvalg af de karakteristiske strandengsplanter. Saltengene gennemskæres af talrige loer. De er dog ikke så veludviklede som på Skallingen. Det skyldes, at tidevandet er langt svagere omkring Læsø – kun 25-30 cm (figur 8-55).

Højere oppe på strandengen afløses de våde saltenge af mere tørre strandoverdrev med talrige tuer af engmyre (boks 8-3). Endnu højere oppe glider strandengen over i heder og fattige enge.

Rønnerne har et meget rigt fugleliv. Der er mange ænder, vadefugle, måger og terner, og forår og efterår passeres Rønnerne af titusinder af ande- og vadefugle på træk til og fra yngleområderne mod nord.

Men Rønnerne er ikke kun natur. Saltsydning på strandengsområderne på det sydlige Læsø havde i Middelalderen og frem til ca. 1650 stor økonomisk betydning for øen. Der var tale om en meget omfattende produktion, der foregik ved inddampning af saltvand, der blev hentet op fra brønde på strandengen. Det havvand, der oversvømmer strandengen ved højvande, opkoncentreres på grund af fordampning og måske også på grund af saltudskillelse fra saltplanter som hindebæger (se Tilpasninger til høj saltholdighed). Det stærkt koncentrerede saltvand samler sig i lunker oven på leret under strandengen og kan hentes op derfra.

Omkring år 1650 ophørte saltsydningen. Da var al skov på Læsø blevet brugt som brændsel under saltkedlerne. I 1990 blev saltsydningen på Rønnerne genoptaget i en nyopført kopi af de gamle saltsydehytter – en populær oplevelse for de mange turister på Læsø.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Rønnerne på Læsø.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig