Søernes fiskearter

Boks 17-2.

Sandart – en hjemmehørende art eller ej?

Som det fremgår af tabel 17‑2 blev sandart indført og udsat i Odense Å i 1879. Det var en flok entusiastiske fiskere fra Odense, som hjembragte 20 individer fra en sø i Sydslesvig. Sandart er en meget eftertragtet sports- og spisefisk, som de odenseanske fiskere gerne ville have mulig for at få på krogen. Fiskene overlevede ikke, måske på grund af de primitive forhold det var muligt at transportere dem under.

Næste forsøg på introduktion af sandart i en dansk sø skete først i 1898, hvor der med held blev udsat omkring 100 stk. i Søgård Sø ved Vamdrup. De gav ophav til en selvformerende bestand af sandart, som dog siden er uddød igen. De fisk blev hentet i Jels-søerne, som jo dengang lå i Tyskland. I de søer var sandart heller ikke en oprindelig art, så nogen har introduceret sandart i Jels-søerne før 1898, dog sandsynligvis efter krigen i 1864.

Siden er der også importeret sandart fra Sverige til udsætning. Langt de fleste udsætninger i Danmark er dog sket ved, at fisk fra tidlige udsætninger er flyttet videre til nye søer.

Det ser altså ud, som om sandart er en introduceret art i Danmark. Da den samtidig har evnen til markant at påvirke de steder, den bliver udsat i, betragtes den også som invasiv. Men er sandart nu også reelt en introduceret art? Spørgsmålet er relevant, fordi der er fundet sandartknogler i danske køkkenmøddinger fra Stenalderen. Tilsyneladende forsvandt den senere af sig selv, sikkert i en periode med køligere klima. Datidens beboere har ganske givet ikke været i stand til at udrydde den.

Et mere nutidigt og håndfast bevis på forekomst af sandart i Danmark skyldes zoologen Henrik Krøyer, der i sit bogværk „Danmarks Fiske“, udgivet 1843‑52, beskriver fiskeri efter sandart i Haderslev Dam og Fjord. Krøyer ville sikkert have bemærket, hvis den bestand var resultatet af udsætning, men nævner intet herom. Bestanden trivedes grundet forurening efterhånden dårligere og var omkring år 1900 meget lille. I 1965‑66 blev bestanden i Haderslev Dam ophjulpet ved udsætning.

Man kan derfor ikke udelukke, at sandarten forekommer naturligt på én lokalitet i Danmark og dermed ikke burde medtages som en introduceret art i Danmark. Men det ændrer ikke ved det faktum, at flytning af sandart til nye lokaliteter inden for landets grænser påvirker de økosystemer, den bliver introduceret til, uanset om den lever naturligt et enkelt sted i landet eller ej. Det kan derfor diskuteres, om nationale grænser er den rigtige målestok at vurdere disse forhold efter.

Sandarten deler skæbne med flere andre fiskearter, som kun findes naturligt i en del af landet (se mere i Vandløbenes fisk og de følgende afsnit). Den egenart, som det giver de forskellige dele af Danmark, er et gode, som ikke bør udviskes af os mennesker.

Der dukker til stadighed nye fiskearter op i den danske natur. I dag er det oftest „pyntefisk“, det vil sige fisk, som stammer fra akvariehold og havedamme (figur 17-7). De egentlig tropefisk kan ikke klare sig under vore klimatiske forhold, mens andre fiskearter nemt tilpasser sig forholdene her. At fiskene fra havedamme og akvarier ender ude i naturen, skyldes især, at det er de færreste mennesker, der kan få sig selv til at slå de fisk ihjel, de ikke mere ønsker at passe. Fiskene udsættes derfor i stedet. Den første af den slags var guldfisken eller sølvkarussen, som i dag findes vidt udbredt i vore søer.

Det har haft den meget uheldige følge, at man i dag kan træffe alt for mange indslæbte arter af ferskvandsfisk i vore ferske vande. Det er dog kun omkring 10 af de 18 fremmede fiskearter, som er i stand til at formere sig her i landet. Og det er kun 5-6 arter, som formerer sig uhindret. Det er disse arter, man virkelig bør være bekymret for. De vil måske forandre vores natur for evigt. At standse den udvikling bliver en af de kommende års store udfordringer. Den hastighed, hvormed nye arter indfinder sig i vores søer og vandløb, er i dag meget højere end for blot 30-40 år siden (tabel 17-2).