Søernes fiskearter

Figur 17-6. Karpe, den første fremmede fiskeart, som blev indslæbt til Danmark. Her i den variant som kaldes spejlkarpe.

.

Der findes i alt ca. 55 arter af ferskvandsfisk her i landet. Den almindeligste ferskvandsfisk er skallen, og den mest sjældne er uden tvivl dyndsmerlingen, som så vidt vides kun lever meget fåtalligt i nogle små moser nær Tønder. Af de 55 arter er dog kun 37 naturligt hjemmehørende i Danmark (tabel 17-1). De sidste 18, eller ca. 33 %, er såkaldt indslæbte arter, det vil sige arter, som er kommet til Danmark med mennesket som transportør (tabel 17-2).

I tabel 17-1 er arterne opdelt efter, om de fortrinsvis lever i søer, i vandløb eller begge steder. Det skal dog understreges, at denne opdeling ikke altid er lige let, for faktisk lever de fleste arter begge steder. En særlig gruppe udgøres af de såkaldte vandrefisk, der aktivt opsøger to helt forskellige levesteder gennem deres livsforløb, det ene i ferskvand og det andet i saltvand. At opdele fisk i saltvands- og ferskvandsfisk er derfor heller ikke helt enkelt (boks 17-1).

De hjemmehørende arter

Til de nulevende arter, der er hjemmehørende i Danmark (tabel 17-1), kommer to, der er uddøde i historisk tid. Den ene er støren (Acipenser sturio), hvor det sidste eksemplar i ferskvand blev fanget i Gudenå i 1921. Det er tvivlsomt, om der nogensinde har eksisteret gydende bestande af stør i Danmark. De stører, der før blev observeret i vore åer, har formentlig været strejfere fra bestandene i de mellemeuropæiske floder. Den anden uddøde art er den hvidfinnede ferskvandsulk (Cottus gobio), som levede i Suså indtil omkring 1960. Sandart udgør et særligt tilfælde, som der gøres rede for i boks 17-2.

Søarter

Regnløje

Leucaspius delineatus

Løje

Alburnus alburnus

Karusse

Carassius carassius

Rudskalle Scardinius

erythrophthalmus

Suder

Tinca tinca

Heltling

Coregonus albula

Vandløbsarter

Stalling

Thymallus thymallus

Smerling (alm. smerling)

Barbatula barbatula

Finnestribet ferskvandsulk

Cottus poecilopus

Elritse

Phoxinus phoxinus

Bæklampret

Lampetra planeri

Fællesarter for sø og vandløb

Hork

Gymnocephalus cernuus

Flire

Blicca bjoerkna

Brasen

Abramis brama

Gedde

Esox lucius

Skalle

Rutilus rutilus

Knude

Lota lota

Aborre

Perca fluviatilis

Trepigget hundestejle

Gasterosteus aculeatus

Nipigget hundestejle

Pungitius pungitius

Dyndsmerling

Misgurnus fossilis

Grundling

Gobio gobio

Pigsmerling

Cobitis taenia

Strømskalle

Leuciscus leuciscus

Vandrefisk, anadrome

Ørred

Salmo trutta

Laks

Salmo salar

Helt

Coregonus lavaretus

Snæbel

Coregonus oxyrinchus

Smelt

Osmerus eperlanus

Rimte

Leuciscus idus

Stavsild

Alosa fallax

Majsild

Alosa alosa

Flodlampret

Lampetra fluviatilis

Havlampret

Petromyzon marinus

Vandrefisk, katadrome

Skrubbe

Platichthys flesus

Ål

Anguilla anguilla

Tyklæbet multe

Chelon labrosus

Tabel 17-1. Liste over vore naturligt hjemmehørende ferskvandsfisk, fordelt efter deres foretrukne levested i sø, vandløb eller både sø og vandløb. Latinsk artsnavn i kursiv. Vandrefisk, som gennem deres livscyklus aktivt opsøger levesteder i både havet og ferskvand, er den fjerde gruppe. Anadrome vandrefisk gyder i ferskvand og vokser op i saltvand. Katadrome arter gør det modsatte, gyder i havet og vokser op i ferskvand. Sandart (Sander lucioperca, se boks 17-2) og de to uddøde arter stør (Acipenser sturio) og hvidfinnet ferskvandsulk (Cottus gobio) er ikke medtaget i listen.

De indslæbte arter

Der er flere årsager til, at de fremmede arter bringes til landet af os mennesker. De fleste tidlige eksempler skyldes fiskeavl (figur 17-6). Den første fiskeart, der blev indført til Danmark, var formentlig karpen, der ankom for omkring 500 år siden netop med henblik på opdræt til konsum (se mere i afsnittet om fiskeri). Regnbueørreden dukkede op ca. 350 år senere af samme grund (tabel 17-2).

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Boks

Sandarten er en rovfisk, der jager i søens pelagiske zone.

.

Figur 17-7. Fire fremmede fiskearter, som lever og formerer sig i den danske natur. A) Sølvkarusse eller guldfisk, B) lille hundefisk. C) dværgmalle, D) bitterling. Fund af disse arter i naturen skyldes sandsynligvis udsætning af fisk fra akvariehold.

.
De indslæbte arter

Boks 17-2.

Sandart – en hjemmehørende art eller ej?

Som det fremgår af tabel 17‑2 blev sandart indført og udsat i Odense Å i 1879. Det var en flok entusiastiske fiskere fra Odense, som hjembragte 20 individer fra en sø i Sydslesvig. Sandart er en meget eftertragtet sports- og spisefisk, som de odenseanske fiskere gerne ville have mulig for at få på krogen. Fiskene overlevede ikke, måske på grund af de primitive forhold det var muligt at transportere dem under.

Næste forsøg på introduktion af sandart i en dansk sø skete først i 1898, hvor der med held blev udsat omkring 100 stk. i Søgård Sø ved Vamdrup. De gav ophav til en selvformerende bestand af sandart, som dog siden er uddød igen. De fisk blev hentet i Jels-søerne, som jo dengang lå i Tyskland. I de søer var sandart heller ikke en oprindelig art, så nogen har introduceret sandart i Jels-søerne før 1898, dog sandsynligvis efter krigen i 1864.

Siden er der også importeret sandart fra Sverige til udsætning. Langt de fleste udsætninger i Danmark er dog sket ved, at fisk fra tidlige udsætninger er flyttet videre til nye søer.

Det ser altså ud, som om sandart er en introduceret art i Danmark. Da den samtidig har evnen til markant at påvirke de steder, den bliver udsat i, betragtes den også som invasiv. Men er sandart nu også reelt en introduceret art? Spørgsmålet er relevant, fordi der er fundet sandartknogler i danske køkkenmøddinger fra Stenalderen. Tilsyneladende forsvandt den senere af sig selv, sikkert i en periode med køligere klima. Datidens beboere har ganske givet ikke været i stand til at udrydde den.

Et mere nutidigt og håndfast bevis på forekomst af sandart i Danmark skyldes zoologen Henrik Krøyer, der i sit bogværk „Danmarks Fiske“, udgivet 1843‑52, beskriver fiskeri efter sandart i Haderslev Dam og Fjord. Krøyer ville sikkert have bemærket, hvis den bestand var resultatet af udsætning, men nævner intet herom. Bestanden trivedes grundet forurening efterhånden dårligere og var omkring år 1900 meget lille. I 1965‑66 blev bestanden i Haderslev Dam ophjulpet ved udsætning.

Man kan derfor ikke udelukke, at sandarten forekommer naturligt på én lokalitet i Danmark og dermed ikke burde medtages som en introduceret art i Danmark. Men det ændrer ikke ved det faktum, at flytning af sandart til nye lokaliteter inden for landets grænser påvirker de økosystemer, den bliver introduceret til, uanset om den lever naturligt et enkelt sted i landet eller ej. Det kan derfor diskuteres, om nationale grænser er den rigtige målestok at vurdere disse forhold efter.

Sandarten deler skæbne med flere andre fiskearter, som kun findes naturligt i en del af landet (se mere i Vandløbenes fisk og de følgende afsnit). Den egenart, som det giver de forskellige dele af Danmark, er et gode, som ikke bør udviskes af os mennesker.

Der dukker til stadighed nye fiskearter op i den danske natur. I dag er det oftest „pyntefisk“, det vil sige fisk, som stammer fra akvariehold og havedamme (figur 17-7). De egentlig tropefisk kan ikke klare sig under vore klimatiske forhold, mens andre fiskearter nemt tilpasser sig forholdene her. At fiskene fra havedamme og akvarier ender ude i naturen, skyldes især, at det er de færreste mennesker, der kan få sig selv til at slå de fisk ihjel, de ikke mere ønsker at passe. Fiskene udsættes derfor i stedet. Den første af den slags var guldfisken eller sølvkarussen, som i dag findes vidt udbredt i vore søer.

Det har haft den meget uheldige følge, at man i dag kan træffe alt for mange indslæbte arter af ferskvandsfisk i vore ferske vande. Det er dog kun omkring 10 af de 18 fremmede fiskearter, som er i stand til at formere sig her i landet. Og det er kun 5-6 arter, som formerer sig uhindret. Det er disse arter, man virkelig bør være bekymret for. De vil måske forandre vores natur for evigt. At standse den udvikling bliver en af de kommende års store udfordringer. Den hastighed, hvormed nye arter indfinder sig i vores søer og vandløb, er i dag meget højere end for blot 30-40 år siden (tabel 17-2).

Afsnit fortsætter her.

Figur 17-7. Fire fremmede fiskearter, som lever og formerer sig i den danske natur. A) Sølvkarusse eller guldfisk, B) lille hundefisk. C) dværgmalle, D) bitterling. Fund af disse arter i naturen skyldes sandsynligvis udsætning af fisk fra akvariehold. Foto: Søren Berg.

Dansk / latinsk artsnavn Oprindelse Indslæbt / Første fund Første fund af reproduktion i den danske natur Formål / bemærkninger
Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) Nordamerika 1894 1981‑82 Opdræt til konsum og i de senere år også til udsætning i naturen. Naturlig reproduktion sjældnere end hos kildeørred.
Kildeørred (Salvelinus fontinalis) Nordamerika 1894 ca.1910 (v. Hald Sø) Opdræt. Mange fund af reproduktion efter 1910. I dag er kun to lokaliteter tilbage.
Fjeldørred (Salvelinus alpinus) Circumpolært udbredt i arktis og subarktis 1910 Ingen reproduktion i naturen i Danmark Opdræt. Anvendes næste udelukkende til opdræt af krydsninger, f. eks. brøding (kildeørred ♀ x fjeldørred ♂). Udsættes af og til i put and take søer.
Karpe (Cyprinus carpio) Asien ca. 1550 ca. 1550 Opdræt. Reproduktion lykkes kun sjældent. Det antages, at reproduktion i naturen i et vist omfang har fundet sted siden introduktionen.
Sølvkarusse (guldfisk) (Carassius auratus) Asien 1737 ca. 1737 Prydfisk (guldfisk). Reproducerer sig med lethed i naturen. Reproduktion antages at have fundet sted siden introduktionen.
Græskarpe (Ctenopha-ryngodon idella) Asien Første 1968, anden 1978 Reproduktion ikke mulig. Udsat for at bekæmpe undervands-planter. Sælges også som prydfisk.
Sølvkarpe (Hypophthal-michthys molitrix) Asien ca. 1980 Reproduktion ikke mulig Udsat for at bekæmpe planktonalger, nogle steder sammen med græskarpe. Sælges også som prydfisk.
Båndgrundling (Pseudorasbora parva) Asien 2001 2001 (Klokkerholm Møllesø) Prydfisk
Bitterling (Rhodeus amarus) Mellemeuropa 1995 1995 (Dam v. Danmarksakvariet) Prydfisk
Lille hundefisk (Umbra pygmaea) Nordamerika Ca. 1980 1985 (Ål Præstesøer) Prydfisk eller (mindre sandsynligt) agnfisk
Malle (Siluris glanis) Mellem- og Østeuropa / Sydsverige 1970’erne (Bl.a. Halle Sø) 2007 (Privat sø på Midtsjælland) Ulovlig udsætning. Sælges også som prydfisk. Oprindelig dansk art, men uddød i forhistorisk tid. Sidste naturlige levested muligvis Susåen ca. år 1700.
Dværg-malle (Ameirus nebulosus) Nordamerika Ca. 1940 2002 (Privat sø v. Støvring) Prydfisk
Sandart (Sander lucioperca) Mellemeuropa / Sydsverige 1879 (Odense Å) 1898 (Søgaard Sø. Endnu tidligere i Jels Sø) Udsætning. Bestanden i Haderslev Dam og Fjord er sandsynligvis naturlig forekomst (obs. ca. 1850). Måske uddød omkring 1900 og genudsat 1965‑66.
Solaborre (Lepomis gibbosus) Nordamerika Begyndelsen af 1980’erne (Skjern Å) Ca. 2003 (mindre sø ved Hillerød) Prydfisk samt bekæmpelse af karpelus i put and take søer
Sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Sortehavs-regionen 2008 (saltvand) 2011 (ferskvand) 2009 (saltvand) Antageligt indslæbt til Østersøen i et skibs ballastvand
Tabel 17-2. Liste over forekomst af indslæbte fiskearter i Danmark. Foruden de arter, der er nævnt i listen, er der i naturen truffet enkelte eksemplarer af følgende arter: Diamantstør (Acipenser gueldenstaedtii – 1995), Sterlet (Acipenser ruthenus – ca. 2000), Sibirisk stør (Acipenser baerii – 2006), samt Pukkellaks (Oncorhynchus gorbuscha – 2007). Hertil enkeltfund af egentlige tropefisk. Ingen af disse arter forventes at kunne opretholde bestande i den danske natur. Med enkelte undtagelser (kildeørred og fjeldørred, der dog begge udsættes i put and take søer) kan man forvente, at træffe alle disse arter i vore søer

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Søernes fiskearter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig