Mange alger er ude af stand til at bevæge sig ved egen hjælp og vil derfor synke, fordi de er tungere end havvand. Den hastighed, hvormed de synker, afhænger af deres størrelse (figur 4-3). Små alger synker langsomt, mens store alger synker hurtigere, helt op til 10 m per dag. Andre alger er forsynet med en flagel, som sætter dem i stand til at svømme aktivt. De kaldes under ét flagellater. Flagellaternes svømmehastighed afhænger af, hvor store de er. Små flagellater svømmer sjældent mere end 1 til 2 m per dag, mens de største kan svømme mellem 10 og 25 m per dag.
Fordelen ved at kunne svømme er selvfølgelig, at algerne derved „med vilje“ kan svømme opad, så de ikke synker ned på bunden, og så de til en vis grad kan opsøge gunstige mikromiljøer med gode lys- og næringssaltforhold.
For at kunne opsøge gode lysforhold må algerne være i stand til at sanse lys. Det kan flagellater da også ved hjælp af en såkaldt øjeplet, som indeholder karotenoider og fedtstoffer. Øjepletten ligger tit tæt på et lysfølsomt område på cellen og fungerer ved at skygge for lyset. Da en flagellat roterer omkring sin egen akse, når den svømmer, kan den sanse, hvorfra lyset kommer. Normalt vil den svømme mod lyset, men hvis det er for stærkt, vil den tværtimod svømme bort fra det. Det passer godt sammen med, at meget høje lysintensiteter, som kan optræde i de øverste meter af vandsøjlen om sommeren, kan være skadelige for planktonalger.
Svømning hos de mixotrofe flagellater tjener bl.a. til at fange bytte (se Byttefangst og Hvad lever planktoniske protozoer af, og hvordan fanger de føden?). Desuden kan svømning hjælpe flagellaterne til at undvige fjender. F.eks. kan specielt mange små flagellater foruden deres normale svømning foretage flugtspring, hvis de sanser en angribende fjende.
TABEL 4-1. Fotosyntesepigmenter hos forskellige marine planktonalgegrupper.
Fotosyntese- pigmenter |
Cyano-bakterier |
Prochlorofyter |
Grønalger |
Øjealger |
Stilkalger |
Klorofyller |
|
|
|
|
|
Klorofyl a |
x |
x |
x |
x |
x |
Klorofyl b |
|
x |
x |
x |
|
Klorofyl c |
|
|
|
|
x |
Fykobiliner |
|
|
|
|
|
Phycocyanin |
x |
|
|
|
|
Phycoerythrin |
x |
|
|
|
|
Karotenoider |
x |
x |
x |
x |
x |
Xanthofyller |
|
|
|
|
|
Oscillaxanthin |
x |
|
|
|
|
Zeaxanthin |
x |
x |
+ |
+/- |
|
Peridinin |
|
|
|
|
|
Fucoxanthin |
|
|
|
|
x |
Alloxanthin |
|
|
|
|
|
Diatoxanthin |
|
|
|
+/- |
x |
Diadinoxanthin |
|
|
|
+ |
x |
Dinoxanthin |
|
|
|
|
+ |
x vigtigt pigment, + pigment til stede, +/- pigment til stede hos nogle arter. |
TABEL 4-1 (fortsat). Fotosyntesepigmenter hos forskellige marine planktonalgegrupper.
Fotosyntese-pigmenter |
Rekylalger |
Dinoflagellater |
Gulalger |
Kiselalger |
Raphido-fyceer |
Klorofyller |
|
|
|
|
|
Klorofyl a |
x |
x |
x |
x |
x |
Klorofyl b |
|
|
|
|
|
Klorofyl c |
x |
x |
x |
x |
x |
Fykobiliner |
|
|
|
|
|
Phycocyanin |
x |
+/- |
|
|
|
Phycoerythrin |
x |
+/- |
|
|
|
Karotenoider |
x |
x |
x |
x |
x |
Xanthofyller |
|
|
|
|
|
Oscillaxanthin |
|
|
|
|
|
Zeaxanthin |
+ |
|
+ |
|
+ |
Peridinin |
|
x |
|
|
|
Fucoxanthin |
|
+/- |
x |
x |
x |
Alloxanthin |
x |
+/- |
|
|
|
Diatoxanthin |
|
+/- |
+ |
x |
|
Diadinoxanthin |
|
x |
+ |
x |
x |
Dinoxanthin |
|
+ |
|
|
+ |
x vigtigt pigment, + pigment til stede, +/- pigment til stede hos nogle arter. |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.