Cyanobakterier og proklorofytter

Cyanobakterier, der tidligere blev kaldt blågrønalger, kan være enkelte eller danne kolonier, der ofte er trådformede (figur 4-4). I størrelse varierer de fra 1-2 μm op til 500 μm. De mindste former blev længe overset på grund af de indsamlingsmetoder, man benyttede. I dag ved vi, at de lever alle steder fra tempererede til tropiske have. Især i næringsfattige tropiske have bidrager disse små former meget til den samlede algeproduktion. Derimod spiller de en ringe rolle i arktiske og antarktiske farvande.

I danske farvande er små cyanobakterier af slægten Synechococcus især almindelige om sommeren. De store trådformede cyanobakterier får dog den største opmærksomhed herhjemme, fordi de danner meget tætte forekomster.

Cyanobakterierne mangler flageller, men enkelte arter kan bevæge sig over faste overflader ved at udskille et slimlag. Nogle arter har ultrasmå luftblærer (gasvakuoler) i cellerne, og det sætter dem i stand til at holde sig svævende i vandet eller til ligefrem at stige op og danne tætte lag nær overfladen.

Mange cyanobakterier har specialiserede celler, heterocytter (se figur 4-4). De er gennemsigtige og mangler oplagringsmateriale og gasvakuoler. Heterocytterne kan binde frit, luftformigt kvælstof (N₂) ved hjælp af enzymet nitrogenase, hvorved der produceres næringsionen ammonium (NH₄⁺). Kvælstofbindingen sker kun under iltfrie forhold, så det er cyanobakterierne faktisk i stand til at skabe inde i heterocytterne uanset de ydre forhold.

Proklorofytter er ligesom cyanobakterierne bakterier med fotosyntese. De er meget små (1-2 μm) og afviger fra cyanobakterierne ved foruden klorofyl a også at indeholde klorofyl b. Herved ligner de højere planter på landjorden, der også indeholder både klorofyl a og b. Proklorofytterne lever især i næringsfattige havområder.