Pindsvin

Pindsvinet kræver ikke nærmere introduktion. I lighed med vore andre insektædere, spidsmusene og muldvarpen, tager pindsvinet næsten udelukkende dyrisk føde og kun undtagelsesvis plantekost. Det æder næsten alt, hvad det kan finde af hvirvelløse dyr som insekter, regnorme og snegle. Dog synes det at undgå skolopendre og bænkebidere. Hvirveldyr tages relativt sjældent, nok mest fordi de er svære at fange, men museunger, kyllinger, fugleæg og meget andet ædes, når lejlighed byder sig. En del dyr tages som ådsler, ligesom pindsvinet gladeligt fortærer diverse rester fra menneskets bord af animalsk oprindelse; også katte- og hundemad æder det gerne.

Modsat de fleste andre pattedyr er pindsvin ikke særlig sky eller afhængige af skjul. De lukker sig blot sammen under de beskyttende pigge, når nogen kommer for tæt på, men færdes ellers frit fremme fra skumring til daggry. Netop denne adfærd og det generelt langsomme tempo er årsag til, at der årligt trafikdræbes mange pindsvin på de danske veje. Tilsyneladende kan bestandene dog generelt set godt tåle denne dødelighed.

På trods af at pindsvin ikke er så afhængige af dække i det åbne land, færdes de alligevel fortrinsvis i skovkanterne, langs hegn eller i vedvarende højt græs, fordi der her er mest føde. Afgrøder i omdrift undgås i vid udstrækning. På landet er der flere pindsvin i nærheden af bebyggelse, dels fordi haver og parker byder på mere føde, dels fordi pindsvin her finder gode redemuligheder inde i landbrugsbygningerne, under skure, kvasdynger eller på et beskyttet sted ved en mur.

Af samme årsager kan pindsvin forekomme i meget tætte bestande i parcelhuskvarterer. Man har f.eks. konstateret, at der i et ca. 8,5 ha stort parcelhusområde færdedes godt et halvt hundrede pindsvin. Meget tyder på, at det menneskeskabte parkagtige miljø i villahaverne og i haverne omkring landbrugsejendomme faktisk er pindsvinets foretrukne levested (figur 11-9).

Pindsvinet hører altså til både i det åbne land og i byerne – dog ikke inde i de store byers centrum, selv om der her findes parker med gode muligheder. Således synes der ikke at have levet pindsvin i Frederiksberg Have eller på de omliggende kirkegårde de seneste 15-20 år. Måske er trafiktætheden så stor og trafikdrab så hyppige, at pindsvinebestanden ikke kan klare sig, da den jo kun i yderst ringe grad kan suppleres med nye individer udefra.