FIGUR 11-8. I den forårsharvede mark antyder den overfladiske gang og muldskuddene, at en hanmuldvarp er ude at lede efter hunner.

.

Muldvarpens udseende og tilpasninger til gravende levevis behøver ikke nærmere beskrivelse her. Muldvarpen er en insektæder, der lever underjordisk i et udstrakt gangsystem. Voksne dyr hævder aggressivt deres territorier over for indtrængende artsfæller. Alligevel er der ofte en del overlap mellem territorierne, og flere dyr kan til en vis grad færdes i de samme gange. Aktivitetsområderne varierer i størrelse alt efter jordbundskvaliteten fra omkring 200 m2 til ca. 2000 m2.

Gangsystemet ligger ofte i en dybde af 10-30 cm, men kan gå ned til omkring 1 meter afhængig af jordtype, grundvandsstand og fødetilgængelighed. I nybehandlet løs jord laver især ungdyrene ofte gange helt tæt på jordoverfladen, og taget i disse gange kan ses som små volde i markerne. Om foråret ses således ofte overfladiske gangsystemer eller muldvarpeskud, der i en lang række slynger sig ud over markerne (figur 11-8). De er lavet af hanmuldvarpe. I søgen efter hunner laver de parringsdygtige hanner nemlig gangsystemer langt væk fra det normale aktivitetsområde.

Alle kender de normale muldskud på 30-40 cm i diameter, som ofte er et irritament i græsplæner og er grunden til, at muldvarpene bekæmpes lokalt. Men på vandlidende arealer, hvor grundvandet står højt, laver muldvarpene også muldskud, der er helt op til 1,5 m i diameter. Det er de såkaldte redeskud, som indeholder et eller flere redekamre foret med græs og tørre blade. På mere tørre jorde anlægges rederne længere nede i jorden og kan derfor være vanskelige at finde. Det gælder også ynglerederne.

Voldsom jordbehandling som pløjning, fræsning og harvning vil ødelægge og fortrænge muldvarpene. Men de kan dog forbløffende hurtigt rekolonisere sådanne arealer. Muldvarpens forekomst er ikke bestemt af vegetationen. Den findes i både skov, åbent land, haver og parker – det afgørende er jordbundens fysiske og kemiske beskaffenhed. Den skal kunne etablere et godt gangsystem og forekommer derfor ikke, hvor jorden er meget stenet, muldlaget meget tyndt eller grundvandsstanden for høj. Muldvarpen synes også at undgå sur jord, sikkert fordi en sådan jord huser for få af de hvirvelløse dyr, som udgør hovedføden.

Muldvarpens føde og aktivitetsmønster minder på mange måder om spidsmusenes. Den lever af animalsk føde som regnorme, insekter, snegle og små hvirveldyr, som den fortrinsvis finder under afpatruljering af gangsystemet. Den kan dog også bevæge sig op på jordoverfladen efter føde og for at drikke. Stofskiftet er højt, og den har aktivitetsperioder på ca. 4 timer afbrudt af hvileperioder på omkr. 3 timer. Ligesom spidsmusene holder muldvarpene ganske korte hvilepauser i aktivitetsperioderne.

I lighed med spidsmusene spreder ungdyrene sig fra sidst i juli og fremefter bort fra moderens territorium. Men da ungdyrenes evne til at grave på det tidspunkt endnu ikke er fuldt udviklet, færdes de mere i eller ovenpå jordoverfladen. Fordi de er på fremmed grund, er de et let bytte for rovdyr, rovfugle, ugler, hejrer mv. Man finder dem hyppigt døde på veje og stier, og katten bringer dem ofte hjem, men æder dem sjældent.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Muldvarp.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig