Omkring 60 arter af pattedyr lever i det danske landskab. I dette tal er hvaler og sæler ikke medregnet, men til gengæld tæller man stort set alt andet med, dvs. også den nyindvandrede bisamrotte, en lille bestand af udsatte eller undslupne sibiriske jordegern ved Furesøen, og de få elge, der engang imellem svømmer til Sjælland fra Skåne. Medregnet er også de få undslupne vaskebjørne, mårhunde og vildsvin, man kan støde på i den danske natur. De vil måske før eller senere kunne danne bestande, hvis de bliver mange nok, eller der sker en større indvandring over den dansk-tyske grænse.

Pattedyrenes biotopvalg

Det er vanskeligt klart at udpege de pattedyr, der hører til i det åbne land og byerne, for de fleste arter udnytter et ret bredt udvalg af biotoper. Mange benytter forskellige dele af landskabet på forskellige tider af døgnet, f.eks. krondyr og rådyr. Andre kan f.eks. bo i én biotop og finde deres føde i andre, det gælder f.eks. grævling. Nogle benytter visse biotoper på én årstid, andre på en anden, f.eks. hare, eller de har en endnu mere kompliceret brug af landskabet f.eks. ræv, husmår og mange flagermusarter. Dette kapitel handler især om de arter, der er stærkest knyttet til det åbne land, parker, haver, landsbyer og byer.

Vore hjortearter benytter både skov og åbent land. Navnlig rådyret færdes meget i det åbne land specielt i områder med ringe forstyrrelse, men alligevel betragtes de først og fremmest som skovdyr og vil derfor blive behandlet i bindet om skoven. Egernet er en trælevende gnaver helt tilknyttet skov og park og vil derfor også blive omtalt i skovbindet. Dog skal det nævnes, at egernet også er et „bydyr“, idet det optræder i mange af storbyens parker samt i villakvarterer og sommerhusområder med ældre træer.

Sådan kommer man til at opleve pattedyrene

De fleste pattedyr lever godt skjult for os, og mange er desuden nat- eller skumringsdyr. Derfor er det som regel ikke helt ligetil at komme til at opleve dem. Pattedyr opleves bedst, når man ud over synssansen også „skærper“ hørelsen og lugtesansen. Det er også nødvendigt at være ude på den tid af døgnet, hvor dyrene er aktive – og så skal man undgå at lave støj. I stedet for at opsøge dyrene, er det ofte bedre at sætte sig stille et sted og lade dyrene komme til en. Alligevel må man ofte nøjes med at opleve dem indirekte, dvs. via de spor, ekskrementer eller andre tegn, de efterlader.

Hvor det er muligt betjener pattedyrforskerne sig naturligvis af direkte observation. Men ofte må de bruge hjælpemidler som forskellige slags fælder, mærkning af dyrene, bl.a. med radiosendere, lytning med flagermusdetektorer, video- og fotoregistrering og andet.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Pattedyr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig