FIGUR 5-44 (a). Veligerlarver af 3 almindelige snegle: A) Flæsketerningen (Philine aperta). Målestok A: 100 μm.

.

FIGUR 5-44 (b). Veligerlarver af 3 almindelige snegle: B) Lille tårnsnegl (Bittium reticulatum). Målestok: 1 mm.

.

FIGUR 5-44 (c). Veligerlarver af 3 almindelige snegle: C) Almindelig strandsnegl (Littorina littorea). Målestok C: 100 μm.

.

FIGUR 5-45 (a). Larvetyper hos børsteorme. Udvikling af larven hos blodormen Glycera alba, fra trochophorlarve (A-B) til nectochaeta (C-E). Nectochaeta-larvestadier af børsteormene Phyllodoce groenlandica (F), Pectinaria koreni (G) og Disoma sp. (H). Målestok F: 100 μm, øvrige: 0,5 mm.

.

FIGUR 5-45 (b). Trochophorlarve. Målestok: 0,5 mm.

.

FIGUR 5-45 (c). Nectochaeta. Målestok: 0,5 mm.

.

FIGUR 5-45 (d). Nectochaeta. Målestok: 0,5 mm.

.

FIGUR 5-45 (e). Nectochaeta. Målestok: 0,5 mm.

.

FIGUR 5-45 (f). Nectochaeta-larvestadier af børsteormene Phyllodoce groenlandica. Målestok: 100 μm.

.

FIGUR 5-45 (g). Nectochaeta-larvestadier af børsteormene Pectinaria koreni. Målestok: 0,5 mm.

.

FIGUR 5-45 (h). Nectochaeta-larvestadier af børsteormene Disoma sp. Målestok: 0,5 mm.

.

FIGUR 5-46 (a). Veligerlarver fra 3 muslinger (A-C) samt en enkelt snegl (D), som de tager sig ud i lysmikroskopet: Mysella bidentata (A). Målestok 100 μm.

.

FIGUR 5-46 (b). Veligerlarve: Bornea candida. Målestok 100 μm.

.

FIGUR 5-46 (c). Veligerlarve: Abra alba. Målestok 100 μm.

.

FIGUR 5-46 (d). Uidentificeret snegl. Målestok 100 μm.

.

Det befrugtede æg udvikler sig hos snegle og muslinger til en såkaldt trochophorlarve. Det er en lille, rund til oval larve omgivet af en ciliekrans, der benyttes til svømning. Trochophorlarven omdanner sig efter et stykke tid til et skalbærende stadium, en såkaldt veligerlarve, som svømmer og søger føde vha. et svømmesejl, velum (figur 5-43, 5-44 og 5-46).

Muslingernes veligerlarver har to skaller ligesom de voksne dyr og ligner dem ganske meget i form. Hos sneglene har veligerlarverne også den karakteriske snoede skal som de voksne, men de afviger noget i formen.

En del muslinger og alle danske snegle afviger fra denne generelle beskrivelse af larveudviklingen ved, at trochophorstadiet gennemløber sin udvikling inde i ægget, således at det første fritsvømmende stadium er en veliger.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Boks

FIGUR 5-43 (a). Veligerlarver af nogle almindelige muslinger: A) Blåmusling (Mytilus edulis). Målestok 100 μm.

.

FIGUR 5-43 (b). Veligerlarver af nogle almindelige muslinger: B) østersømusling (Macoma baltica). Målestok 100 μm.

.

FIGUR 5-43 (c). Veligerlarver af nogle almindelige muslinger: C) kammusling (Pecten opercularis). Målestok 100 μm.

.
Figur 5-43.
Veligerlarver af nogle almindelige muslinger: A) Blåmusling (Mytilus edulis), B) østersømusling (Macoma baltica) og C) kammusling (Pecten opercularis). Målestok 100 μm. Efter Thorson, 1946.

Afsnit fortsætter her.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Boks 2

Figur 5-44.
Veligerlarver af 3 almindelige snegle: A) Flæsketerningen (Philine aperta), B) Lille tårnsnegl (Bittium reticulatum), C) Almindelig strandsnegl (Littorina littorea). Målestok A og C: 100 μm, B: 1 mm. Efter Thorson, 1946.

Afsnit fortsætter her.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Boks 4

Figur 5-45.
Larvetyper hos børsteorme. Udvikling af larven hos blodormen Glycera alba, fra trochophorlarve (A-B) til nectochaeta (C-E). Nectochaeta-larvestadier af børsteormene Phyllodoce groenlandica (F), Pectinaria koreni (G) og Disoma sp. (H). Målestok F: 100 μm, øvrige: 0,5 mm. Efter Thorson, 1946.

Afsnit fortsætter her.

Boks 6

Figur 5-46.
Veligerlarver fra 3 muslinger (A-C) samt en enkelt snegl (D), som de tager sig ud i lysmikroskopet: Mysella bidentata (A), Bornea candida (B), Abra alba (C) og en uidentificeret snegl (D). Målestok 100 μm. Foto: P. Juel Hansen.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Muslinger og snegle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig