Indslæbte dyrs og planters virkninger | lex.dk

Mange steder har de indførte arter blot beriget faunaen uden at udkonkurrere de oprindelige arter. Men en del af de indslæbte arter har forvoldt skader af forskellig art efter deres etablering:

De kan konkurrere med eller æde de naturligt hjemmehørende arter. Den filtrerende tøffelsnegl er f.eks. næringskonkurrent til østers.
De kan medbringe sygdomme og parasitter, f.eks. ålens svømmeblæreorm.
De kan ødelægge diger eller bore i træ.
De kan lokalt påvirke levesteder. Den amerikanske børsteorm graver sig dybere ned i havbunden end de hjemmehørende børsteorme og påvirker herved bundens ilttilførsel og udsivningen af næringsstoffer. En nærtstående oprindelig amerikansk børsteorm har i en tysk flodmunding helt overtaget bundfaunaen, der tidligere var domineret af muslinger. Hvor den amerikanske knivmusling er slået an, er biomassen i bunden blevet mere end fordoblet, og bundens struktur er ændret. Alt dette kan på længere sigt være en trussel mod en varieret fauna.

Eksempler på, hvad indførte arter kan gøre

Et afskrækkende eksempel på risikoen ved at flytte rundt på dyrene, og hermed på deres parasitter, har man i Norge med ferskvandsparasitten, laksens hudmonogen (Gyrodactylus salaris). Den er en ca. 1 mm lang ungefødende hermafrodit med en enorm forplantningsevne. Ét moderdyr kan på få dage blive til flere hundrede. Laks i Østersøområdet tager ikke skade af parasitten, men i 1970'erne blev importeret svensk laks og hermed også dens parasit sat ud i norske elve. Da parasitterne spredtes til de lokale laks, der ikke er tilpasset den, skete katastrofen. Resultatet blev døde og svækkede laks i mange norske elve med et tab på et trecifret millionbeløb.

Fra andre farvande findes skrækkelige eksempler på, hvor galt det kan gå. En eksotisk grådig ribbegople hjemmehørende i Vestatlanten har i årevis ødelagt ansjosfiskeriet i Sortehavet. Den nyeste udvikling er, at en anden indvandret eller indslæbt ribbegople har ædt ribbegoplen fra Vestatlanten – så ansjoserne nu har det godt igen.

I Middelhavet har en tropisk grønalge (Caulerpa taxifolia) mange steder ødelagt den lokale vegetation. Også de planteædende dyrs antal er gået tilbage, da grønalgen er uspiselig for de fleste arter. Den samme alge har bredt sig i Californien, hvor man har sat store udryddelseskampagner i gang.

I farvandene ud for Californien og det sydlige Australien har de fået vores almindelige strandkrabbe (Carcinus maenas) indslæbt. Her udkonkurrerer den de lokale krabber. Man har som modforanstaltning også overvejet at indføre krabbens rodkrebs (Sacculina carcini). Det er en parasit, der medfører sterilitet af inficerede strandkrabber i nordeuropæiske farvande. Akvarieforsøg har imidlertid vist, at de lokale australske krabber tager mere skade af parasitten end de europæiske strandkrabber, så en naturlig bekæmpelse ad denne vej er udelukket.

Ingen alvorlige skader i Danmark - endnu

De indførte arter i danske farvande gør på nuværende tidspunkt kun begrænset eller ingen påviselig skade. Da det praktisk taget er umuligt at forhindre, at nye arter kommer ind i vore farvande, må man forvente, at spredningen af dyre- og plantearter på længere sigt vil ændre artssammensætningen og sandsynligvis medføre en udkonkurrering af lokale arter.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Indslæbte dyrs og planters virkninger.

Forrige afsnit er Indslæbte dyr
Næste afsnit er Livet på lavt vand

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.