FIGUR 18-9. Naturligt dannet marsk i den nordligste del af Ho Bugt.

.

Der aflejres kun 0,1 g sediment per m3 vand fra Nordsøen på vadefladerne i Lister Dyb, mens det tilsvarende tal er 1,2 g per m3 sediment i Grådyb. En medvirkende årsag til denne forskel er tidevandsområdets større bredde ved Lister Dyb. Den større bredde bevirker nemlig, at bølgerne, især ved vestlige vinde, kan blive større i Lister Dyb end i Grådyb (figur 18-1). De større bølger fjerner en del af det aflejrede sediment igen.

Den mest markante forskel mellem områderne er, at der ikke er foretaget inddigninger af den naturligt dannede marsk i Grådybs tidevandsområde. Man finder derfor et stort areal med naturlig marsk, dels på østsiden af Skallingen og dels i den nordligste del af Ho Bugt ved Kjelst og omkring Varde å's udløb (figur 18-9). Disse marskområder oversvømmes ved høje højvander og stormfloder, og næsten halvdelen af det finkornede sediment aflejres på marskfladerne.

Til gengæld er det meste af marsken i Lister Dybs tidevandsområde inddiget, så der er i dag kun ca. 10 km2 uinddiget marsk tilbage her. Den intensive inddigning betyder, at der i situationer, hvor vandstanden er høj, kun er et meget begrænset område, hvor der kan aflejres sediment over den normale højvandstand. Det er en af de væsentlige forklaringer på, at der akkumuleres så forholdsvis begrænset en mængde finkornet sediment i Lister Dybs tidevandsområde.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Inddigningens betydning for sedimentaflejringen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig