Iltning af bundvandet

Et problem med iltning er tendensen til, at de små bobler, når de stiger op gennem vandet, kan skabe øget omrøring og dermed udviske springlaget og øge nedblandingen af varmere vand til bunden. Et svagere springlag kan forårsage, at mere fosfor fra bundvandet blandes op i overfladevandet, hvor det utilsigtet stimulerer væksten af planktonalger.

Et andet problem kan være, at den tilførte ilt i sig selv kan stimulere nedbrydningen af organisk stof og dermed give anledning til en større frigivelse af fosfor, end de iltede jernforbindelser kan binde. Det er især problematisk, hvis der ikke er nok kalk eller aluminium til at binde fosforen i stedet for.

Når iltningen ophører, og iltfrie forhold igen hersker i bundvandet, sker der desværre også det, at fosforindholdet i vandet stiger, fordi det jern, som skulle binde fosforen, opløses under de iltfrie forhold.

Iltning har været udført i Furesø på Sjælland. Virkningen på iltindholdet i bundvandet var markant. Før iltningen begyndte, lå iltindholdet på under 2 mg pr. liter, og ofte var der slet ingen ilt i store dele af bundvandet om sommeren. Efter iltningen var iltindholdet sjældent under 6 mg pr. liter.

I fire andre søer, hvor metoden har været fulgt, var der fortsat meget lidt ilt i bundvandet efter iltningen, idet den tilførte ilt hurtigt blev brugt op i sedimentet. Dog var iltindholdet svagt forøget i Hald Sø ved Viborg om sommeren i juni-juli.

I Hald Sø var det ovenfor nævnte problem med temperaturstigning ubetydeligt, men i Thorup Sø vest for Bryrup førte iltningen til 4-6 grader varmere bundvand.

I alle søerne faldt ophobningen af fosfor i bundvandet, når det blev iltet, fordi det som forventet blev bundet til iltet jern. Virkningen var mest markant i Hald Sø, hvor indholdet faldt til en fjerdedel.

Hald Sø er flagskibet blandt de danske iltningsprojekter, fordi projektet allerede blev indledt i 1984 af datidens Viborg Amt (figur 20-5). Men over en årrække har man også drastisk reduceret fosfortilførslen til søen, bl.a. ved at opkøbe og nedlægge to forurenende dambrug. Det er derfor lykkedes at nedbringe søens middelindhold af fosfor om sommeren fra 0,15 mg pr. liter i 1984 til blot 0,019 mg pr. liter i 2005-06. Mængden af planteplankton er faldet til 1/8 af den tidligere mængde, og sigtdybden er øget fra 2-3 m til næsten 5 m. Altså en meget stor succes, som igen har gjort Hald Sø til en af Danmarks reneste søer. Hovedårsagen er givetvis den mindskede fosfattilførsel udefra, men da fosfat lækker fra sedimentet, når iltningen ophører, har man fortsat den relativt prisbillige iltning af bundvandet.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Iltning af bundvandet.

• Forrige afsnit er Fjernelse af bundsediment
• Næste afsnit er Aluminiumtilsætning