Granskovens fremtid

Diskussionen om de positive og negative sider ved dyrkning af grantræ kontra løvtræ i Danmark har de sidste 100 år vekslet frem og tilbage afhængig af strømningerne i natursyn, de aktuelle stormfald, priserne på tømmer og den vægt, samfundet har lagt på rekreative områder og krav til beskyttelse af oprindelig biodiversitet.

Nåleskoven har styrket det økonomiske skovbrug og har samtidig beriget skovene med en række nye biotoper og arter, hvoraf mange er naturligt indvandret. Til gengæld er der blevet relativt mindre plads til den biologiske mangfoldighed, som knytter sig til den oprindelige skovtype i Danmark, nemlig løvskoven. Det er dog værd at huske på, at skov-fyrren i en ikke så fjern fortid har haft sit naturlige voksested i Danmark, og havde vi stadig haft Skåne, Halland og Blekinge, havde rød-gran måske været en del af den oprindelige danske biodiversitet.

Det er vigtig at erkende, at både landskaber og biologisk diversitet er dynamiske størrelser i tid og rum, og hvad der er oprindeligt og hjemmehørende, er til en vis grad relativt. Det er nok de færreste, som kunne tænke sig danske skove helt uden nåletræ. Til gengæld har de fleste nok erkendt, at ligesom i landbruget har de økonomiske og dyrkningsmæssige hensyn fået lov at veje for tungt i forhold til naturen og de biologiske processer. De sidste 50-100 år er alt for mange artsrige skovsumpe og fugtige arealer blevet drænet bort og omdannet til tætte granskove med langt mindre biodiversitet.

Foruden hensynet til biodiversiteten stiller også de forventede klimaændringer nye spørgsmål til grandyrkning i Danmark. Umiddelbart forventes der varmere vejr og flere storme. Allerede de store stormfald i rene rød-granplantager i slutningen af 1980'erne og -90'erne medførte store økonomiske tab og tvang skovbruget til at revurdere den traditionelle måde at dyrke granskov på. I dag tænkes der i skovbruget mange tanker om mere flersidige og robuste skove med mindre vægt på rene granbevoksninger og med større vægt på blandede bevoksninger og naturlig foryngelse.

Rød-granen kommer typisk fra egne med varme somre og kolde vintre, og den er allerede begyndt at vise tegn på ikke at trives med de mildere vintre i Danmark. Det er derfor forventeligt, at de store granmassiver vil svinde ind til fordel for løvtræ og mere stabile, længelevende nåletræer som douglasgran og lærk.

For at øge bæredygtigheden i de danske skove og fremtidssikre skovene mod følgerne af de kommende klimaændringer udarbejdede statsskovbruget i 2004-2005 en handlingsplan for overgangen til naturnær skovdrift. Som beskrevet under Naturnær skovdrift i Dyrkede skove bygger naturnær skovdrift på den grundtanke, at man skal udnytte den naturlige foryngelse og få skabt en arts- og struktursammensætning i skoven, der understøtter de naturlige processer.

Ved omlægningen til naturnær drift arbejdes der derfor mod at skabe varierede bevoksninger, som minder om naturlige skovtyper. For nåletræets vedkommende anbefales både skovtyper, der naturligt findes i det sydlige Skandinavien som f.eks. skov-fyr med birk og rød-gran, og mellemeuropæiske blandskovtyper som f.eks. eg med skov-fyr og lærk eller blandingsskov af ædelgran og bøg.

Tendensen synes altså at gå væk fra monokulturer og henimod blandskov, hvor gran og andre nåletræer dog stadig vil spille en væsentlig rolle. Der vil nok gå lang tid, før disse ændringer udmøntes i praksis overalt i skovbruget. Dels gælder den nævnte handlingsplan kun statsskovbruget, og dels tager det på grund af den lange produktionstid i skovbruget lang tid, før nye tendenser slår igennem.

Til fremtidsbilledet hører, at de naturlige granskove i Norge og Sverige ligger tæt på, så stadig flere grantilknyttede organismer indvandrer, særligt arter, der kan flyve eller har frø eller sporer med stor spredningsevne. Danske granskove, som får lov at ligge hen som urørt skov, vil derfor langsomt udvikle en struktur og et dyre- og planteliv, der minder om de skandinaviske naturskoves: Mere fleretageret skov med grantræer i flere aldre og opvækst af løvtræer som birk, røn og bævreasp og med mosser og laver på såvel skovbunden som grenene og stammerne. Et eksempel på denne skovtype findes i Maglemosen i Gribskov i Nordsjælland, hvor rød-gran optræder som en naturaliseret, vildt forekommende art.