Siden menneskets bosættelse og op gennem Middelalderen er skovene som nærmere omtalt i kapitlet Skovenes historie (inkl. efterfølgende afsnit) blevet betragtet som en uudtømmelig ressource. Der var generelt ikke tale om nogen planlagt drift, man fældede de træer, der var brug for i en form for “uordnet” plukhugst. Fra 1200-tallet udviklede der sig dog en række “ordnede” skovdriftsformer, som skulle sikre en vedvarende træproduktion som forløbere for nutidens bæredygtige skovbrug. Således fik lavskovs- og og mellemskovsdriften en stor udbredelse op gennem Middelalderen.
Herfra steg intensiteten i udnyttelsen af skoven, og efter århundreders stærk og flersidig overudnyttelse var skovenes areal stærkt reduceret. De få eksisterende skove var forhuggede, lysåbne med græs i skovbunden og ofte uden et egentligt skovklima. Samtidig var landskabet dog mere mosaikpræget og varieret end i dag, og grænsen mellem skovarealer og åbent land var ikke skarp. Der stod således også træer på og imellem markerne, og disse træer var også en del af skovproduktionen i form af gærdsel, brænde, løvfoder mm.
Med skovforordningerne i 1781 og 1784 og især Fredskovsforordningen af 1805 (Skovenes historie) blev skovene udskilt fra det øvrige landskab, indgærdet og målrettet mod at producere træ i såkaldt højskovsdrift. Udskilningen betød, at fællesskabet mellem herremand og fæstebønder om overskov, underskov og kreaturgræsning i skovene ophørte, og at eksisterende (høj)skov skulle vedblive at være skov til evig tid. For første gang blev skovdriften anskuet som et nationaløkonomisk anliggende, og planlægning af vedproduktion blev professionaliseret og forvaltet i et længere tidsperspektiv. Dermed blev skovdyrkning en målrettet styring og regulering af skovøkosystemet med henblik på høst af træprodukter og andre ydelser fra skoven.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.