Estuarier

FIGUR 3-14 (a). En nettoferskvandstilførsel fra land og floder til estuariets overfladevand giver anledning til en udstrømning af vand med en relativt lav salinitet. Estuariets dybere dele fyldes af vand fra det åbne hav med en højere salinitet. Turbulens i vandsøjlen medfører en vis opblanding af tungt bundvand med overfladelaget.

.

Navnet estuarie anvendes som en generel betegnelse for et vandområde, der har en begrænset kontakt med et tilstødende havområde, og som samtidig er påvirket af ferskvandstilførsler fra f.eks. afstrømning fra land eller nedbør og fordampning. For eksempel er en fjord et estuarie og tilsvarende kan hele Østersøområdet betragtes som et kæmpeestuarie.

Da fordampningen fra land normalt er mindre end nedbøren, er der en nettoafstrømning af ferskvand til estuariet. På grund af ferskvandets lave massefylde vil det tilførte ferskvand placere sig som et overfladelag i estuariet. Nettotilførslen af ferskvand giver anledning til en middeltransport ud af estuariet med overfladevand, der har en relativ lille massefylde. Estuariets dybere dele vil omvendt blive fyldt med tungt vand, der tilføres fra det åbne hav. Denne estuarine cirkulation er skitseret i figur 3-14.

Vandsøjlen i et estuarie er altså normalt lagdelt med hensyn til salinitet. Denne stabile lagdeling modvirker de vertikale blandingsprocesser, således at vandet ikke kan cirkulere frit mellem overflade og bund uden energitilførsel fra f.eks. vindens påvirkning af vandoverfladen. Om sommeren blæser det i perioder ikke nok til, at lagdelingen kan brydes, men i løbet af efteråret og vinteren blæser det normalt mere med større opblanding til følge. Derfor er lagdelingen om vinteren svækket eller helt forsvundet.

Forskellige danske estuarier

I de estuarier, der er tilstrækkeligt lavvandede, kan vinden blande vandsøjlen effektivt, og der opstår en gradvis overgang fra ferskt vand i estuariets indre dele til vand med en høj salinitet ved mundingen. Disse estuarier har derfor en svag lagdeling, som kun opstår ved vindstille forhold pga. opvarmning af overfladen eller en stor tilførsel af ferskvand. Et estuarie som Roskilde Fjord har en middeldybde på 3 m, og derfor bliver det salte og tunge vand, der tilføres fra Kattegat med en typisk salinitet på 18, hurtigt blandet med vandet inde i estuariet, hvilket gør, at Roskilde Fjord kun er svagt lagdelt.

Ringkøbing Fjord er et andet lavvandet estuarie, der dels er påvirket af en stor ferskvandstilførsel fra Skjern Å, dels af Vesterhavsvand med en høj salinitet på 30-34. Så selv om estuariet er meget lavvandet, kan der alligevel i vindstille perioder opstå en tydelig lagdeling.

Vandskiftet i Ringkøbing Fjord reguleres imidlertid af en sluse, og man har udviklet en slusepraksis, hvor Vesterhavsvandet kun lukkes ind, når det blæser kraftigt. Dermed opretholdes relativt gode livsbetingelser for livet på bunden af fjorden. Desuden betyder slusen, at saliniteten i estuariet kan reguleres, hvilket har stor betydning for kvaliteten af det biologiske miljø.

Middelhavet

FIGUR 3-14 (b). Estuarin cirkulation i områder, hvor nedbøren er mindre end fordampningen, f.eks. i Middelhavet. Her er cirkulationen vendt om i forhold til den, der observeres på vore breddegrader.

.

Den estuarine cirkulation, der er beskrevet ovenfor, adskiller sig fra cirkulationen i områder, hvor nedbøren er mindre end fordampningen, f.eks. i Middelhavet. Her resulterer den store fordampning i en høj overfladesalinitet, og den deraf følgende større massefylde medfører, at overfladevandet synker ned mod bunden og strømmer som en bundstrøm ud gennem Gibraltarstrædet. Overfladevandet erstattes af vand, der strømmer ind igennem Gibraltarstrædet.

I et sådant system fornyes bundvandet relativt nemt med nyt iltrigt vand direkte fra overfladen, og systemet er ikke så følsomt med hensyn til iltsvind, som det er tilfældet på vore breddegrader. Denne cirkulation er vist i figur 3-14B.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Estuarier.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig