Enlige bier

FIGUR 5-30. Hun af hvepsebien Nomada ruficornis, længde ca. 10 mm. Hvepsebierne er redeparasitter hos enlige bier, bl.a. silkebier. I modsætning til de ikke-parasitiske bier har de parasitiske normalt en klar farvetegning på bagkroppen og næsten ingen behåring. Der er heller ingen lange hår på bagbenene. Parasitiske bier samler jo ikke pollen til deres yngel og har derfor ikke brug for hårene.

.

Græslandet huser mange arter af enlige bier, f.eks. inden for jordbier (slægten Andrena), vejbier (slægterne Halictus og Lasioglossum) og silkebier (slægten Colletes). Hos de enlige bier bygger hver hun som hovedregel sin egen rede med et antal celler, som hun fylder med pollen og nektar, hvorpå hun lægger et æg. Hos både jord-, vej- og silkebier graves reden i jorden. En del arter foretrækker sandet jord og er derfor hyppigst i sandgræsland.

I de nævnte slægter transporterer hunnerne pollen til reden i særlige hår på lårene. Nektaren bringes hjem i en udvidelse på spiserøret, kroen. Lageret af pollen og nektar i yngelcellerne er en værdifuld ressource, som mange dyr gerne vil stjæle. Heriblandt flere andre slags bier, f.eks. blodbier eller hvepsebier (figur 5-30), der – som en slags gøge blandt insekterne – yngler i reder af enlige bier, hvis egen yngel dræbes. Redeparasitter findes også i andre insektgrupper (se boks 5-7).

Betegnelsen „enlige bier“ skal ikke tages alt for bogstaveligt. Hos mange arter bygger hunnerne nemlig rede ved siden af hinanden i små eller større kolonier. Derved kan de muligvis hjælpe hinanden med at opdage og bortjage redeparasitter, men disse får unægtelig også lettere ved at finde rederne. Hos nogle jord- og vejbier benytter flere hunner samme rede, som har én fælles ind- og udgang med betydelig trafik. Her kan det være svært for en snylter at smutte ind uden at blive opdaget. Inden for reden graver og passer hver hun sine egne yngelceller.

Visse vejbier er gået endnu længere i retning af social levevis. Om foråret producerer den æglæggende hun, der har grundlagt reden, nogle sterile hunner, som i hvert fald til en vis grad hjælper med fødeindsamling og yngelpleje og derved fungerer som en slags arbejderbier. I næste generation, som kommer lidt senere på året, er dog alle hunner frugtbare og i stand til at bygge egne reder.

De enlige biers hanner klækkes normalt lidt tidligere end hunnerne. De er derfor parat til at betjene parringsvillige hunner, så snart disse kommer frem. Derudover bestiller de ingenting, ligesom tilfældet er med hannerne hos f.eks. honningbier, gedehamse og myrer.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Enlige bier.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig