EU's nye fiskeripolitik

EU har i 2002 revideret den fælles fiskeripolitik. Formålet med reformen har været at sikre ansvarlige og bæredygtige fiskeri- og akvakulturaktiviteter, der bidrager til sunde marine økosystemer; en økonomisk rentabel og konkurrencedygtig fiskeri- og akvakultursektor, som vil være til fordel for forbrugeren; og en rimelig levestandard for dem, der er afhængige af fiskeriet.

Kommissionen ønsker, at den fremtidige forvaltning skal bygge på forsigtighedsprincippet og på flerårige forvaltningsplaner, som præciserer, hvordan og hvor meget fiskeriet skal reduceres på bestande, som er uden for sikre biologiske grænser. Man ønsker også i højere grad at inddrage miljøhensyn i fiskeripolitikken. Man vil reducere bifangsterne ved at støtte mere selektive fangstmetoder og begrænse udsmidet gennem økonomiske tilskud, så udvalgte fartøjsgrupper beholder hele fangsten ombord. Man vil også gerne indrette fiskeriforvaltningen, så man beskytter økosystemernes biodiversitet, uden at man dog ved, hvordan det præcis skal gøres i praksis. Ydermere ønsker man at styrke kvaliteten og gennemsigtigheden af fiskerirådgivningen og at involvere fiskeriet og andre berørte parter i den konkrete udformning af politikken.

Nu skal det vise sig, i hvor høj grad politikerne er i stand til at leve op til de fine hensigtserklæringer. Hvis ikke der er vilje til effektivt at lukke eller begrænse en stor del af Nordsøens fiskerier i et forsøg på at redde torskebestanden fra et truende kollaps, er der måske heller ikke vilje til at gennemføre en effektiv fælles fiskeripolitik, som sikrer en langsigtet bæredygtig udnyttelse af de andre bestande.

Det er veldokumenteret, at overfiskeriet har resulteret i faldende landinger, og at mange bestande i dag befinder sig uden for biologisk sikre grænser. I mange af de vigtigste bestande er antallet af voksne fisk blevet mere end halveret fra 1970 til 2000. Hvis det skal lykkes at genopbygge bestandene og sikre en bæredygtig udnyttelse i fremtiden, vil det først og fremmest være nødvendigt at reducere fiskeriindsatsen.

Ifølge ICES bør fiskeridødeligheden reduceres med mellem en tredjedel og halvdelen, før en række fiskerier kan betegnes som bæredygtige. Det er derfor på høje tid, at der gøres noget effektivt. Man kan kun krydse fingre for, at erhverv, politikere og fiskeriforskere tilsammen kan finde en langsigtet løsning på fiskeriets problemer, som sikrer, at også fremtidige generationer af danskere vil få råd til at servere en friskfanget nytårstorsk.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet EU's nye fiskeripolitik.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig