Fremtidens fiskeriforvaltning

For at reducere fiskeriindsatsen har EU, uden synderligt held, i en årrække givet økonomisk støtte til ophugning og oplægning af fiskefartøjer. Den danske flåde er blevet reduceret, men andre lande har undladt at reducere deres flåder, og det er først i de seneste år, at politikken ser ud til at have virket.

Ligesom landbrugspolitikken har fiskeripolitikken vist sig at være et problem for EU. Mange fiskerier udgår fra områder, hvor der kun er få alternative beskæftigelsesmuligheder. Fiskerierhvervet har nemt ved at komme til orde i medierne og kan udøve et væsentligt pres på politikerne. Samtidig har den stadige udvikling af fangstredskaber og teknik til at finde fisken ført til en effektivitetsforøgelse, som det har været svært at kompensere for gennem tilskud til ophugning. Endelig har spændinger landene imellem og mellem forskellige typer af fiskeri gjort det svært at finde ordninger alle kunne acceptere.

Faldet i fiskebestandene i Nordsøen og Østersøen og udviklingen i fangsterne viser, at fiskeripolitikken har slået fejl. Det erkendes da også af EU-kommissionen. I den grønbog om den fælles fiskeripolitik, som kommissionen udgav i 2001, står der, at „politikken ikke har ført til nogen bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne og den må ændres, hvis dette mål skal nås“.

Man er havnet i den nuværende situation, fordi kvoterne i mange tilfælde har været sat højere end biologerne anbefalede, og fordi kvoter og andre regler ikke har været håndhævet effektivt. Det skyldes blandt andet, at erhvervet ikke i tilstrækkelig grad har været inddraget i fiskeriforvaltningen og derfor ikke har taget det nødvendige medansvar for at udforme og overholde reglerne.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Fremtidens fiskeriforvaltning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig