FIGUR 6-24 (a). Nogle smådyr har den højeste bestandstæthed i lyngens pionerfase eller i pioner- og senilitetsfasen, andre i opbygningsfasen. Faserne er skematisk vist yderst til venstre sammen med smådyrenes artsdiversitet udtrykt med Williams’s α-diversitetsindeks.

.

FIGUR 6-24 (b).

.

FIGUR 6-24 (c).

.

FIGUR 6-24 (d).

.

FIGUR 6-24 (e).

.

Vår-kobjælde.

.

FIGUR 6-27. Larve af lyngugle (Anarta myrtilli). Dens farvetegning falder godt sammen med lyngskuddene.

.

FIGUR 6-28. Rovtægen Nabis ericetorum, angriber lyngbladbillens larver.

.

FIGUR 6-29 (a). Lyngbladbillen, længde 5-6 mm.

.

FIGUR 6-29 (b). Lyngbladbillens larve. I sommerens løb vokser larven fra 1 mm til 8 mm.

.

Vegetationens struktur, mikroklima og udbud af levesteder for smådyr ændres gennem hedelyngens livsforløb (se Hedelyng). De skiftende levevilkår medfører, at dyrelivet ændrer sig i takt med hedelyngens vækstfaser (figur 6-24). I pionerfasen veksler pletter med lav lyngvegetation med bar jord; vegetationens struktur er enkel, og de små lyngplanter kan kun tilbyde et beskedent udvalg af levesteder for smådyr. På den nøgne eller sparsomt bevoksede jordoverflade kan mikroklimaet være næsten lige så ekstremt som på de åbne sandflader. De fleste hvirvelløse dyr er knyttet til jordbunden; nogle er habitatspecialister, f.eks. edderkoppearter, der også findes på helt åbne sandflader.

Planteæderne

Hedelyngens kvælstofindhold er som nævnt i Hedelyng lavt, men de planteædere, der lever af lyng, kan klare sig på kvælstoffattige værtsplanter. Nogle arter kompenserer for plantevævets lave kvælstofindhold ved at æde meget, mens andre, f.eks. visse spinderlarver, har en langsom vækst og en udvikling, der kan strække sig over mere end et år – derved får de alligevel den nødvendige kvælstofmængde.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Boks

FIGUR 6-25. Larve af lille natpåfugleøje (Saturnia pavonia). Den er hyppig på hedelyng, men lever også på andre plantearter. Selv om larven er meget stor, er den godt kamufleret og kan være svær at få øje på i lyngen.

.

FIGUR 6-26. Lille natpåfugleøje, hun. Hannerne er dagaktive og afpatruljerer heden i hurtig flugt i søgen efter hunner. Hannen kan opfange hunnens seksualduftstof (feromon) på et par kilometers afstand.

.
FIGUR 6-25. Larve af lille natpåfugleøje (Saturnia pavonia). Den er hyppig på hedelyng, men lever også på andre plantearter. Selv om larven er meget stor, er den godt kamufleret og kan være svær at få øje på i lyngen. Foto: F. Folkvang. FIGUR 6-26. Lille natpåfugleøje, hun. Hannerne er dagaktive og afpatruljerer heden i hurtig flugt i søgen efter hunner. Hannen kan opfange hunnens seksualduftstof (feromon) på et par kilometers afstand. Foto: F. Folkvang.

Afsnit fortsætter her.

I opbygnings- og modenhedsfasen er lyngen mere kompakt, kronen lukker sig, og mikroklimaet ændres markant i forhold til pionerfasen (figur 6-6). Levevilkårene er mere varierede, og det er i disse vækstfaser, at mængden af grønne og svagt forveddede, unge skud er størst. De udgør fødegrundlaget for de omkring 40 arter af planteædende insekter, der er fast knyttet til hedelyng. Hertil kommer flere arter, der har hedelyng som en af flere mulige værtsplanter (figur 6-25, 6-26, 6-27). Tæger, cikader og lyngbladloppen (Strophingia ericae)suger plantesaft; sidstnævnte er antagelig den mest talrige lyngspecialist. Sommerfuglelarver og visse biller begnaver til gengæld lyngskuddene.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Boks 2

FIGUR 6-24. Nogle smådyr har den højeste bestandstæthed i lyngens pionerfase eller i pioner- og senilitetsfasen, andre i opbygningsfasen. Faserne er skematisk vist yderst til venstre sammen med smådyrenes artsdiversitet udtrykt med Williams’s α-diversitetsindeks. Efter Gimingham, 1985 og Riis-Nielsen m.fl., 1991.

Afsnit fortsætter her.

Det er dog ikke blot hedelyngens blade og skud, der udnyttes af insekter. I lyngens opbygnings- og modenhedsfaser blomstrer den rigeligt, og blomsterne tiltrækker myriader af honningbier, humlebier, svirrefluer og andre insekter. På to danske hedearealer er der fundet over 250 arter af blomsterbesøgende insekter. Hovedparten er generalister, der – foruden hedelyng – besøger mange andre blomstrende planter. Hedens blomster og blomsterbesøgende insekter kobles på denne måde sammen i et kompliceret bestøvningsnetværk.

Hedelyngen producerer også masser af små frø, som udnyttes af frøtæger, visse løbebillearter og af den lille, sorte græstørvmyre (Tetramorium caespitum), der høster og oplagrer plantefrø i underjordiske gallerier.

I den senile vækstfase bliver lyngvegetationen igen åben. Mikroklimaet bliver atter mere ekstremt, og mængden af grønne skud og blomster aftager. Dermed nedsættes den mængde føde, der er til rådighed for planteædende og blomsterbesøgende insekter. I midten af de skrantende lyngbuske vinder mos, lav og andre planter frem, hvilket skaber nye levesteder for smådyr. Faunaen rummer nu mange generalistarter, der findes over et meget bredt spektrum af levesteder og som især er knyttet til jordbunden.

Artsdiversiteten er højest i pionerfasen og i den senile lyngvegetation (figur 6-24), men i begge faser er det dog især små, uanselige dyr, der dominerer.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Boks 4

FIGUR 6-27. Larve af lyngugle (Anarta myrtilli). Dens farvetegning falder godt sammen med lyngskuddene. FIGUR 6-28. Rovtægen Nabis ericetorum, angriber lyngbladbillens larver.

Afsnit fortsætter her.

Rovdyrene

Hedelyngens planteædere efterstræbes af rovdyr som edderkopper, rovtæger og mariehøns (figur 6-28). Nogle edderkoppearter er knyttet til hedens bundlag af dødt plantemateriale, andre findes i vegetationen, hvor netspindende arter udnytter dværgbuskenes forgrenede struktur som fæste for fangnet. En del af edderkoppearterne findes både i lyng- og græsheden, andre primært i lyngheden.

Planteæderne angribes også af snyltehvepse og snyltefluer. De naturlige fjender kan dog ikke forhindre, at hedelyngen nu og da begnaves kraftigt af planteædere. Men kun lyngens bladbille (Lochmaea suturalis) kan opformere sig så voldsomt, at den ved masseangreb kan dræbe lyngplanter og gribe ind i hedefloraens sammensætning og dynamik (figur 6-29).

Boks 6

FIGUR 6-29. Lyngbladbillen, længde 5-6 mm, og dens larve. I sommerens løb vokser larven fra 1 mm til 8 mm. Foto: F. Folkvang.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Dyrelivet på hedelyngen.

Kommentarer (3)

skrev Anders Barslev

Hej, jeg skriver speciale omkring græsning på hederne af frit stående krondyr. Jeg har et særligt fokus på krondyrenes evne til at vedligeholde hederne og deres mulige effekter på insekterne.

Kan jeg få lov at bruge dine pæne grafer for biodiversiteten af arter i de forskellige lyng faser?

Mvh Anders Barslev.

svarede Jørgen Nørby Jensen

Hej, rettighederne til illustrationerne tilhører ikke os. Vi har blot fået tilladelse til at anvende dem. Illustrationerne stammer fra fra værket Naturen i Danmark, der i sin tid blev udgivet af Gyldendal. Vi vil derfor anbefale dig at du kontakter Gyldendal og hører nærmere.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig