Niels Stensen og hans samtid i 1600-tallet så studiet af naturen som en mulighed for at få indblik i Guds fantastiske skaberværk. 1700-tallets videnskab var derimod kendetegnet ved, at man foretrak det, som kunne måles og vejes, og undgik vidtløftige eller religiøst prægede spekulationer. Helst skulle videnskaben være nyttig, så man kunne forbedre menneskets tilværelse, og naturen blev set som en råstofkilde for mennesket.
Nytteaspektet ses tydeligt af de landskabsbeskrivelser, der blev udgivet i 1700-tallet. Baggrunden var de økonomiske idéer, man havde i midten af 1700-tallet, hvor man med sine beskrivelser af de danske landsdele ønskede at få et overblik over de ressourcer, som landet rådede over. Til støtte for udforskningen oprettede man Videnskabernes Selskab i 1742. Den samfundsøkonomiske tankegang lå også bag udnævnelsen af Andreas Birch (1716-1763) til kongelig mineralinspektør i 1753. Han rejste rundt i det danske rigsfællesskab, dvs. Danmark, Norge og Slesvig-Holsten, for at finde brugbare mineralforekomster.
Et andet kendetegn ved 1700-tallet var adelens og de velstillede borgeres interesse for private naturaliekabinetter. Disse samlinger havde ikke en senere tids specialiserede opdeling, men rummede konkylier, sten, mineraler, dyr i sprit, oldsager og andre mærkværdigheder. En af de betydeligste danske samlinger tilhørte kongens minister grev Adam Gottlop Moltke (1710-1792). Den rummede bl.a. fossiler fra kridtaflejringerne ved Stevns og Løgstør, og sølv fra Kongsberg i Norge, der dengang var dansk område (figur 2-4).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.