FIGUR 17-36 (a). Størrelsessammensætningen af torskefisk fanget med trawl under fiskeriundersøgelsestogter i 1906-1909 og 1990-95.

.

Når man tænker på, at der har været et intensivt fiskeri i Nordsøen i mere end 100 år, at mange fiskebestande er kraftigt reduceret, og at arterne gensidigt påvirker hinanden, ville man nok umiddelbart forvente, at fiskeriet havde medført store ændringer i fiskefaunaens artssammensætning. Det synes mærkeligt nok ikke at have været tilfældet.

Nordsøen er nok det mest undersøgte havområde i verden, og der er blevet indsamlet oplysninger om forekomsterne af forskellige fiskearter på utallige togter gennem det meste af 1900-tallet. Sammenligner man trawlfangster taget på undersøgelsesskibe i århundredets første halvdel med trawlfangster taget i dag, er artssammensætningen i store træk den samme. I den nordlige Nordsø er sperling godt nok blevet mere hyppig, og i den sydlige Nordsø var fangsterne i 1990'erne i højere grad domineret af hvilling, men bortset fra det er der ikke sket de helt store ændringer. Noget andet er så, at fiskefaunaens størrelsessammensætning har ændret sig. Fiskeriet har reduceret fiskenes gennemsnitlige størrelse, og der er nu relativt færre store individer, og flere små, end der var for 100 år siden (figur 17-36).

Hvis man går mere i detaljer, viser det sig dog, at nogle arter er blevet påvirket mere end andre. I 1960'erne var der således en selvstændig bestand af nordsømakrel, som bl.a. trak ind i de indre danske farvande om sommeren og blev fanget i bundgarn. Bestanden af nordsømakrel var i starten af 1960'erne på 3 millioner tons. I slutningen af 1960'erne reducerede et stort fiskeri bestanden til under en halv million tons, og sidenhen er den blevet reduceret yderligere, så der i år 2002 kun var omkring 70.000 tons nordsømakrel tilbage.

Ikke desto mindre er der stadig mange makrel i Nordsøen, for den store makrelbestand vest for De Britiske Øer vandrer nu hver sommer ind i området.

Bifangstarterne

FIGUR 17-36 (b). Størrelsessammensætningen af fladfisk fanget med trawl under fiskeriundersøgelsestogter i 1906-1909 og 1990-95.

.

Man ved mindre om, hvordan fiskeriet har påvirket de arter, der optræder som bifangst.

Der lader dog til at være sket en reduktion af bestandene af nogle af de langlivede arter. Disse arter er ofte kendetegnet ved at have en lav vækst, blive sent kønsmodne, og kun producere et begrænset antal afkom om året. Mange hajer og rokker hører til denne kategori, og i Nordsøen er bestandene af pighaj, skade og sømrokke gået tilbage.

Skaden kan opnå en vægt på over 100 kg og er den største af Nordsøens rokkearter. Skaden bliver først kønsmoden, når den er elleve år gammel, og lægger derefter sandsynligvis kun 40 æg om året. I den første halvdel af 1900-tallet var der et fiskeri efter skader i Nordsøen, og de optrådte ofte i fiskeribiologernes fangster. Nu er fiskeriet forsvundet, og skaden fanges kun sjældent på togterne. Som følge af den sene kønsmodning og det lave antal æg kan man teoretisk beregne, at skadebestanden kun kan tåle en meget begrænset fiskeridødelighed, og det virker sandsynligt, at det nuværende høje fiskeritryk har gjort det vanskeligt for arten at opretholde en bestand i Nordsøen. Fiskeriet er den mest sandsynlige forklaring på dens tilbagegang.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Ændringer i fiskefaunaens artssammensætning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig